Læs dagbog
normalisering
En side i dagbogen "udfordringer"
Skrevet af synet 1. september 2006 08:00
Efter nogle halvvågne nætter, vrede, sårethed, tankernes evige kredsen, imaginære samtaler, træthed og irritation er mit humør ved at gå tilbage til neutral. Har fundet mig et andet frokostbord og behandler de implicerede med venlig og dog kølig høflighed. Det er ikke påtaget... jeg går ind for at opføre sig pænt over for andre - både foran og bag deres ryg. Men jeg har heller ikke lyst til ligefrem at gøre mig til venner med nogle, som lader egenskaber dominere i sig, jeg tager afstand fra. Så grænsen mellem professionel og privat er nu knivskarp.
jeg har taget de første skridt i retning af, at bøje af på nogle punkter, uden at opfatte det som et personligt nederlag... men mere som et strategisk valg.
De gode oplevelser får igen mulighed for at fylde i min bevidsthed, undvigelsesstrategien hjælper.