Læs dagbog

Hader når folk forsvinder

En side i dagbogen "Mit fucking fede klamme liv"
Skrevet af tinamusen 24. oktober 2012 22:20

Der er startet en ny vikar herude, som nok kun skal være her en kort periode, men jeg har allerede fået et super godt forhold til hende. Jeg er normalt meget afvisende overfor folk der kun er her en kort periode, men hun er gået direkte ind i mit hjerte med træsko på. Hun er så dejlig at snakke med, og hun forstår hvad jeg mener når jeg siger noget. Hun er en af de få mennesker jeg tør fortælle ting, fra mit liv, som ingen andre nogensinde har fået eller får at vide.
Men men men hun er jo kun vikar, der bliver slået en stilling op, og håber hun søger den og bliver ansat - frygter så at hun bliver fastansat og at jeg så skal flytte, der er bare så meget kaos i mit hoved.

Kommentarer fra andre brugere

Hej søde

Det er også det jeg synes der er værst.

Alle dem der arbejder med en til hverdag, dem man får tillid til og tør stole på, de forsvinder fra den ene dag til den anden.

Jeg startede i et team med 5 bostøtter. Nu efter 4 år er der skiftet 2 rigtig gode bostøtter ud, og der er kommet en ny ind i stedet, men den nye er ikke lige så god som de gamle og der er faktisk kun 2 i teamet nu jeg kan stole på...

De aner ikke hvor meget de betyder for os- for dem er det bare et job, for os er det vores liv.

Håber du klarer dig og at dit kaos, snart er slut for en stund.

Krammer herfra

Tower

Skrevet af Anonym, 25. oktober 2012 00:12

Hej Tina

Jeg vil bare sige, at jeg forstår dig! Rigtig meget endda.

Krammer til dig!
jhn

Skrevet af Anonym, 25. oktober 2012 11:49