Læs dagbog

Jeg blev meget lettet da jeg så at jeg skulle tale med min kp alene. Uden studerende.
Jeg gik med mange tanker om at åbne op overfor hende. Men jeg kender hende ikke så godt. Og stemmerne er meget imod at tale om dem og mine følelser. Det er også svært at skrive herinde men jeg har brug for at komme ud med det.
Jeg fik sagt at jeg har det svært. At jeg har selvmordstanker og planer. At jeg selvskadet. At jeg er angst. At pn ikke rigtig virker. At jeg sover dårligt.
Jeg har svært ved at se om hun rigtig forstår hvor alvorligt det er. Men jeg har også svært ved at sige det. Men jeg er bange. Ikke bange for at dø men for lysten til at dø.
Jeg prøver at holde fast i at mor og Bandit vil blive kede af det men det er svært når man ikke føler mig elsket..... eller ikke føler sig værdig til at blive elsket. Jeg kan virkelig ikke forstå at nogen skal kunne lide mig. Og slet ikke holde af mig som person.

At i alt en meget svær men lang samtale. Nok den længste jeg har haft med hende.
Vi talte også om at være i det nye hus. Jeg er jo meget bange for at være alene (også selv om jeg har Bandit) for jeg er bange for stemmerne og hvad de kan få mig til. De kan være meget overbevisende.
Men vi fik lagt en plan for hvad jeg skal prøve de næste dage. Jeg skal prøve at være der med Bandit alene i 1 time eller lign. De næste 3 dage. Hvor jeg skal i dag og i morgen skal tømme 2 flyttekasser og vaske køkken ting af og sætte på plads. Og søndag skal jeg gøre rent. Evt mandag. Hvis jeg ikke kan i dag.
I dag skal jeg kører for min mor. Hun skal ud at spise med sine kollegaer og jeg har lovet at køre hende og en anden så de kan få lidt at drikke hvis de skulle få lyst.
Jeg håber ikke det bliver for sent. Jeg er allerede meget træt efter samtalen med kp og at handle mad og medicin.

Mandag har jeg fri og skal i gruppe og senere til have salg i foreningen og bagefter besøg af min gudfar og hans to piger. Den ene er faktisk også psykisk syg og hører stemmer men jeg har aldrig talt med hende. Kun meget lidt med hendes søster. Vi snakker gerne om meget andet. Det plejer være hyggeligt men jeg må indrømme jeg er nervøs. Også fordi jeg ikke har set og talt med ham i flere år.
Og så er jeg bange for ikke at være god nok. At folk keder sig og ikke kan lide mig. At de finder ud af hvor dårligt et menneske jeg virkelig er.

Under samtalen med min kp blev jeg positiv men nu vender det hele. Jeg har lyst til selvskade. Jeg er bange. Jeg er ked af det uden grund. Jeg er træt. Jeg er opgivende. Livstræt.

Update hjemmebesøg
Jeg har aftalt med min kp at hun skal komme hjem til mig næste gang. Jeg er mega nervøs. Skal jeg gøre noget klar inden? Skal jeg servere noget? Jeg ved hun drikker the. Men skal jeg have vand klar Også? Skal hun have lidt frugt?
Jeg fortryder lidt men hun vil rigtig gerne se mit nye hus og møde Bandit.
Suk jeg er i tvivl. Jeg har heldigvis nogle uger til at tænke i. Jeg har fået muligheden for at sige nej. Jeg skal bare skrive det til hende.
Men jeg ved ikke rigtig. Jeg er så bange for at gøre noget forkert.