Læs dagbog

Beslutning og tak Bip

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 9. juni 2018 13:38

Jeg har besluttet at min kontaktperson skal komme hjem til mig næste gang. Måske det vil give mig lidt ro at møde hende på min hjemmebane. Måske jeg endelig tør åbne op og virkelig forklarer hende hvordan jeg har det.
Hvis jeg stadig har det rigtig skidt vil jeg vise en dagbog som viser lidt om hvad jeg kæmper med.
Tak Bip for ideen. Den har jeg taget til mig.
Jeg er faktisk gået så langt at jeg har lavet noget hjemmehjemmearbejde til gruppen om hvad jeg kæmper med i forhold til at åbne op overfor hende. Nu skal jeg så bare turde sige det på mandag. Men det er planen. Hun er der jo i gruppen.

Jeg frygter stadig at hun vil indlægge mig. Men den frygt må jeg nok leve med. Jeg har brug for at blive hørt og forstået og den eneste måde jeg kan opnå det på er at åbne op.
Jeg tænker at byde på the og vand. Det er lige efter frokost så tænker at frugt og mad ikke er nødvendigt.
Jeg overvejer at fortælle min mor det. Men hun er så meget imod at jeg går dernede at det er svært.

Kommentarer fra andre brugere

Hey smukke:)

Taaak for din fødselsdags hilsen, det varmede meget mere en du tror:) Jeg kan læse du skal bruge lidt tid i dit hus, ved godt du er bange for at være alene, men jeg tror Bandit er meget godt for dig, og vil passe på dig, selvom du er bange for stemmerne skal tage over. Jeg syntes det er ret så flot at du har åbnet dig, at blive ked og bange bagefter er nok en reaktion, som jeg osse for når jeg lukke folk ind:Z Du behøver ikke at server noget, da min kp. kom spurgte jeg hvergang og fes rundt, så der så nogleunde ud, men hun sagde altid nej tak, måske et glas vand, det er nu mere fordi det er varmt:)

De skal jo rundt til flere, og derfor siger de nej tak, det er ikke personligt, Forstår godt du er nervøs for indlæggelse, og JA du skal da høres du er VIGTIG også selvom du ikke føler det og tror på det, måske du som mig lære det en dag, at vi er gode nok, at vi gør vores bedste IK? Fik du kørt din mor til vennerne? og blev det sent el? Tror først din mor forstår din sygdom når hun selv har været med til et møde, at der er nogle læger tilstede, men jeg tænker vel os at det må være svært at få af vide? At ens barn er syg, min mor ville i flere år ikke snakke om det, men nu er det mere det er din sygdom der taler! aaah det kan bring mit p... i kog, men jeg ved hun mener det godt:) Så jeg æder den...

Vi må vælge vores kampe, og tage en dag af gangen, det vigtigste først:) Men hold da op jeg er stolt af diiig selvom du nok syntes modsat:)))

Du er en fighter intet mindre søde:)

Knussssss

Juze.

Skrevet af juce, 9. juni 2018 19:52

Udskriv

Tip en ven