Læs dagbog
Der sker så meget og så alligevel ikke
En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 10. januar 2019 16:59
Jeg synes der sker meget omkring mig og alligevel ikke
Jeg er blevet tvunget til ekstra arbejde i denne uge. Jeg har været hos egen læge pga. Ryg smerterne og nu er jeg henvist til en reumatolog som skal undersøge mig. Men der er først tid midt i februar. Suk det er længe at vente.
De sidste par uger har jeg været i massage stol på psyk som et forsøg på at mindske smerterne og i dag virkede det. Jeg er ikke smertefri men de er mindsket og det er så fedt. Jeg har udnyttet det og lavet mine ryg øvelser med ekstra gentagelser
Jeg har brugt min varmepude.
Det er rart at kunne bevæge sig lidt mere uden det gør sindsygt ondt. Nu er det kun moderate smerter jeg har.
Men det gør mig nervøs for om det var forkert af mig at gå til lægen. Jeg synes bare på tidspunktet at jeg har haft ondt så længe. Jeg fik da også ballade for ikke at være kommet som aftalt.
Min læge sagde at jeg skulle komme igen hvis jeg havde ondt efter 4 uger. Jeg kom til skade i juli.
Jeg er bare nervøs for om jeg spilder folk ressourcer men jeg har jo stadig ondt. Suk jeg er forvirret
Alt dette er sket i denne uge.
Derudover så har jeg talt med min leder efter samtalen med min læge. Og jeg skal skånes fysisk indtil jeg har været hos special lægen i februar. Det synes jeg er længe. Min leder var bestemt ikke interesseret i at jeg blev sygemeldt så vi prøver at finde en løsning
Jeg er også nervøs for hvordan mine kollegaer vil tage det når de hører jeg skal skånes.
Og så er jeg endnu mere nervøs for at der intet er galt og så de har taget hensyn uden grund. Jeg er bange for at de føler jeg gør dem til grin.
Men det er svært når det gør så ondt hver dag.
Jeg har talt med min læge på psyk og jeg fandt ud af jeg nok er stresset. Over mange ting.
Byggeri, arbejde, bo fast hos mor og så er min onkel i gang med at sælge sit hus.
Jeg har adresse hos ham og hvis han flytter langt væk skal jeg væk fra min læge på psyk som har fulgt mig længe. Jeg kan godt lide hende og hun er god. Hun giver ikke bare medicin. Hun taler med mig. Hun får mig til at indse ting. Det er slemt nok at jeg ikke har en fast kp på psyk. Heldigvis er det lykkes at tale med den samme men jeg aner jo ikke hvornår jeg skal skifte igen.
Jeg har nogenlunde kontrol over selvmordstankerne men de paranoide tanker fylder.
Tak til voksen og kir for jeres kommentarer i min sidste dagbog.
Og voksen jeg tror du har så evigt ret. Og jeg kan se hvad du mener. Kærlighed er mere end bare ord. Det er også handling.
Kommentarer fra andre brugere