Læs dagbog

Hold op det går hurtigt.
Jeg skrev en sms til min egen læge mandag i sidste uge og mødte op kl 10, kom ind næsten med det samme og bekymringen var til at spore i hende. Hm burde jeg også være bekymret...........
Jeg blev sendt videre til blodprøver samme dag. Meget vigtigt det blev samme dag. Mig af sted til fremmed sted. Meget utrygt.
Og så skal jeg måle min temperatur morgen og aften. Hver dag.
Nåh men de blev taget. Fredag var der svar på dem men jeg havde allerede fået en lille besked fra lægen at de umiddelbart så fine ud. Hm

Nåh så blev det endelig fredag og ja blodprøverne var fine men hvad så.
Jeg havde stadig feber min 1 gang om dagen og den anden gang lige under. Svinger mellem 37,7og 38,5 (også i dag).
Nåh men nu var hun virkelig bekymret..... Hm.....
Så nu er jeg sendt videre til diagnostisk enhed.... puha.... Det er mega hårdt at hun overhovedet overvejer den tanke.
Tanker om livet og døden begynder at presse sig på.
Er jeg virkelig alvorligt syg?
Jeg skubber tanken væk konstant. Jeg kan slet ikke rumme den.
Nåh men i går så fik jeg i e-boks en indkaldelse til på mandag til røngent.
Men så blev jeg ringet op af diagnostisk enhed om at jeg skal møde på fredag kl 8.30 senest til endnu en omgang blodprøver, røngent og ultralyd. Og så til sidst en læge samtale.
Hm et problem. Jeg har nattevagt natten til fredag, mig ind til leder (hun ved godt jeg var henvist, da jeg havde kontaktet hende da jeg skulle have fri mandag). Alt er heldigvis ok. Jeg holder ferie på min nattevagt. For som hun sagde så er det vigtigt at få mig udredt og samtidig som vi blev enige om så kan jeg ikke møde på arbejde kl 23 torsdag og så først komme hjem kl 13. Så længe er det ikke forsvarligt at være vågen og klar til læge samtale.

Jeg har ikke sagt noget til min kollegaer, kun leder. Jeg orker ikke sige det højt. For så bliver det virkeligt.
Jeg er i bund og grund nok bange.
Jeg fik en god snak med min leder om sygdom og noget helt andet. Bolig salg.

Min mor og jeg har begge fået vores huse vurderet og venter på svar som kommer på søndag. Spændende men også meget hårdt i alt det der sker omkring mig lige nu. Men egendomsmægler var rigtig sød.

Ellers går det bedre med muskelsmerterne men feber og umenneskelig træthed er noget der fylder ekstremt meget.
Og så svinger jeg psykisk rigtig meget fra at være optimistisk til at være ekstremt bange og nervøs.
Men samtidig så oplever jeg en lyst til at leve og det skubber selvmordstanker i baggrunden og hvis tanken er der så er lysten der ikke.
Syg eller Ej, jeg vil leve.
Og denne nye indstilling kommer nok af flere årsager. Denne udredning men også at jeg oplever og har oplevet flere pauser fra stemmerne. Gennem de sidste uger.

Så i dag har jeg haft dagvagt og skal først møde i nattevagt i morgen så kan endelig sove lidt længe. Jeg har sovet elendigt i nat. Vågnet så mange gange og været vildt bange for et eller andet. Hundene har ligget en del hos mig. Det hjælper. De mærker min angst og nervøsitet.