Læs dagbog

Jeg bliver taget alvorlig denne gang

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 11. juni 2019 16:02

Jeg har talt med min kp i distriktet i dag. Hun tog mig for en gangs skyld alvorlig og var hurtig til at hente min psykiater. Vi fik talt lidt og jeg endte med at love at jeg ikke gør alvor af mine selvmordstanker. Jeg vil ikke væk fra hundene så indlæggelse er ikke så nemt for mig lige nu. Roen kunne selvfølgelig være godt og have nogle der kan snakkes med. Det ville være godt.
Men jeg har mit hjem og min mors. Jeg har dem og jeg holder af Dem, især min altid kærlige hund som ofte kan mærke når det går helt galt.
Jeg har mit arbejde, jeg har mit tv. Jeg har min kugledyne som jeg ofte bruger og bruger fast hele natten. Verdens bedste gave fra min mor.

Psykiater, kp og jeg aftale at min psykiater vil gennemgå hele min journal fra jeg begyndte på medicin for efterhånden 5-6 år siden og måske finde noget jeg ikke har prøvet. Indtil på fredag hvor min kp ringer så har jeg pn oxapax x 3 dagligt. Jeg skal blive bedre til at tage dem.
Jeg har en aftale med min psykiater på mandag men hvis hun finder en løsning før mandag vil hun give min kp besked som så fortæller det til mig.

Det er rart at blive taget alvorlig da jeg ønsker det skal stoppe inden jeg er helt ude i kulden.

I aften er jeg alene med hundene da min mor er på arbejde. Jeg skal ikke så meget, måske lave lidt i haven og i hvert fald vande begge havers krukker og lign.
Så er jeg begyndt på en lydbog og hvis der er ro læser jeg en slanke bog.
Jeg vil rigtig gerne tabe mig. En patient kommentar har sat gang i en masse så nu skal der ske noget. Men det er svært ar skære ned på sukkeret. Min hjerne kalder på mad og søde sager hele tiden.
Men jeg har taget vildt meget på efter jeg begyndte på medicin. Jeg vil gerne være tilfreds med mig selv men det er svært at finde overskuddet til at gøre noget ved Det, men min mor er med på Det, så forhåbentlig kan hun blive en støtte. Men ja vi har stadig vores problemer men jeg håber dette projekt kan styrke os.

Kommentarer fra andre brugere

Kan godt genkende denne lettelse og den fede følelse at egentlig nogen der vil lytte og vil skabe tillid... Det er alfa omega i mange henseender...

Skrevet af Martin1982, 11. juni 2019 19:48

Hey Ung:) Godt du endelig blev hørt!:) det er så vigtig i ens behandling. Tror ikke du ville få mere ro på en afdeling, ikke ud fra det jeg selv har oplevet, både på den lukkede men osse på den åbne. I ens eget hjem er der mere sikkerhed og ro, og din hund er så godt, jeg elsker min, har er blevet 13 år, elsker når han lægger sig tæt op af mine ben, eller når han snorker og wuffer i drømme:) det er bare cute:) Kugledynen er osse fantastisk, og ja husk dit pn. det kan afhjælpe uroen og angst, og måske lægge en dæmper på dine stemmer for en stund? Godt med den ny psykiater, vær åben og læg alle kortene på bordet. Selvom vi får selvmords´tanker så er det fordi vi ikke fik den hjælp, og at vi ikke tager tingene i opløbet.

Søg og du skal finde:)

Seje du:) sorry fordi jeg har været væk så længe, har haft smerter og andet chit, men sådan er det bare nogle gange. kærlige tanker og knusssssss

----->-->@ Juze.

Skrevet af juce, 12. juni 2019 20:44

Hej Martin

Ja det er så rart og en lettelse.

Knus

Skrevet af ungpige, 15. juni 2019 13:35

Hej Juze

Jeg har ikke fået ny psykiater, men hun så sammen med min kp at det medicin jeg får nu og det ene præparat de øger hele tiden ikke hjælper mig. Jeg bliver bare sløv.
Jeg har det næsten som da jeg blev indlagt og fik diagnose.
Ja hunde er bare de bedste. Min bølle bliver snart 5 år her den 18.

Håber du er okay.
Mange Knus og tanker

Skrevet af ungpige, 15. juni 2019 13:39