Læs dagbog

Samhørighed- tør jeg? og at passe på sig selv

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 14. maj 2018 21:22

Først tusind tak til Juze for din søde beskeder.
Du taler om at jeg skal passe på mig selv men hvordan i al verden lærer man Det? Jeg aner helt ærligt ikke hvordan..

Og hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg vist ikke været særlig god til det i weekenden og i dag. Jeg har nemlig set min stedfar. Han var næsten den eneste som kunne og gerne ville hjælpe mig med at flytte.
Min mor havde vagt i weekenden så det er begrænset hvad og hvor meget hun kunne hjælpe. Hun kan heller ikke kører med trailer.
Men det har betydet mange stemmer og flash backs. Og meget ubehag i kroppen. Tja generelt har jeg det bare rigtig skidt.

Jeg har også været i gruppe i dag. Jeg oplever at mange af de ting som nævnes i gruppe kan passe på mig. Jeg er helt sikkert det rigtige sted. Men men tør jeg stole på dem. Tør jeg tro på dem. Jeg har givet mit nummer til en derfra. Meget grænseoverskridende. Og det har betydet mange stemmer og negative tanker. Tanker om om jeg kan stole på hende.
Jeg tør næsten ikke sige noget i gruppen. Alt er en kamp. Hvert et ord. Stemmerne raser. Både før, under og efter.
Om realistiske ting men også mange urealistiske ting. Nogle af dem kan jeg godt ændre tror jeg på. For de passer på mit selvbillede.
Jeg er bange. Tænker at tage ekstra medicin og gå i seng. Måske lidt hvile kan hjælpe.
Jeg er ked af det. Jeg er bange. Jeg er hallucinationet.

Og forresten uden hjem. For nogle uger så bør hos min mor. Spændende hvordan det kommer til at gå. Men måske det nye hus bliver bedre. Det håber jeg.

Knus til jer alle

Kommentarer fra andre brugere

Hey igen ungliv:) selv taaak for din søde besked, jeg tænkte først at du har det skidt med din stedfar og er tvunget til at få hjælp af ham til din flytning? Syntes det er ski... synd at du står helt alene med så meget:( det gør mig ondt, og jeg er lammet af det, fordi du fortjener så meget bedre og jeg forstår godt du er stresset, hvilket igen gør alting endnu værre:X Jeg syntes du skal forsøge at stole op dem i gruppen, behandlerne, det kan godt være de ikke kan leve dit liv, eller kan fjerne alt det svære men måske kan du få nogle strategier til bedre at kunne leve med din sygdom?

Håber din mor er sød ved dig de næste par uger, og at i måske kan knytte bånd, de ville hjælpe både dig og hende, er jeg sikker på. eller håber på:) Tænker at hvis du ikke tør tale i gruppen, at du kan skrive det i et brev, så behandlerne kan støtte dig i at forsøge stille og roligt? Det er meget svært at skulle åbne sig over for andre, men vi kan måske lære at modtage og udtrykke vores tanker og følelser. Stort at du turde gi dit nummer til en, selvf. er det monster grænseoverskridende alt nyt er skræmmende men ikke umuligt vel?:) Hvis det ikke er noget for dig, så luk af og el. sig det at du ikke magter kontakt, du kæmper nok i forvejen, og har ikke brug for en sjælsuger, en som kun har sig selv i tankerne vel?:)

Jeg takker for din fødselsdags hilsen, min pige er nu i dag 24 år, og jeg elsker hende uendeligt meget, vi skal ud fam. og spise i morgen så det er rigtig dejligt. Jeg håber at du klare flytningen, så hellere gå tidligt i seng, og hvis du har musik på din telefon kan jeg varmt anbefale - beroligende bølger regnvejr eller guitar på youtube, som jeg selv bruger når jeg har det skidt:) jeg tror med tiden du kan som mig lære at være egen omsorg, men det kræver hjælp til øvelse. Jeg håber du kan bruge lidt af min romano og kun tage det du kan bruge, hold fast smukke det skal nok blive bedre med tiden.

Kæmpe knusssssssss

Juze:)

Skrevet af juce, 15. maj 2018 18:46