Læs dagbog

Jeg kæmper med søvnen

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 15. april 2018 15:36

Jeg sover ikke meget siden jeg stoppet. Jeg tog dog en pn i går inden sengetid og har da fået lidt søvn i nat.
Men det er ikke overraskende. Jeg har tidligere haft samme problem hvis jeg ikke fik sløvende medicin til natten. Men nu må vi se hvad der sker. Måske det retter sig med tiden. Men 1-2 timers afbrudt søvn om natten er altså hårdt når man skal på arbejde. Jeg prøver ikke at sove om dagen men hvile hvis jeg ikke skal noget.

Jeg skal I gruppe i morgen. Anden gang. Jeg er bange og nervøs. Jeg overvejer at tage noget at drikke med. Jeg må jo ikke tage noget derhenne.

Kommentarer fra andre brugere

Hey søde ung, tusinde gange for din hilsen, at vide man ikke er alene med den forbandet angst, min er der 24/7 så jeg har svært ved at leve. Men efter jeg osse er trappet ned i medicin er mit fokus blevet bedre og jeg føler mig krop er stærkere en noglesinde før:) Men ville selvf. fortælle psyk det her om snart:)

Er ked af du har så mange bivirkninger, især med søvn, for det er jo det som gør vi for samlet vores energier og reparer kroppen:( Håber du for snakket igen med lægen omkring det, og jeg kan godt føle dig, før jeg fik medicin for 14 år siden, havde jeg svært ved at sove og kørte 100 i timen derudaf, og når jeg endelig fik søvn så havde jeg mareridt:X Men søde hvad mener du med at tage noget at drikke med til gruppen? Jeg ved du er bange og meget nervøs det er alt nyt, og jeg håber sådan at du kan hive fat i de behandler/underviser og fortælle om dine problemer, det er når vi går med tingene alene at det går galt.

Jeg er igen blevet meget aktiv, så jeg er ikke herinde konstant, men skriver når jeg kan ok:) Ang. din mor og at skulle miste, så selvom hun ikke har været der for dig, og du som jeg har været et omsorgsvigtet barn elsker man jo signe forældre, men jeg håber med tiden hun vil være der for dig, som mine forældre osse er for mig, nu hvor jeg er i 40´erne. De som mig har ikke stået i lære som forældre, og nu har jeg selv en datter på de 23 år, og kan se tilbage på ting jeg bestemt ikke er stolt af:X Men vi snakker om tingene og bliver klogere med alderen.

Jeg håber du holder fast og i og ikke lytter til evt. stemmer, at du ved at der nogle der vil hjælpe:)

Kærlige tanker og knussssss

Juze.

Skrevet af juce, 16. april 2018 20:05