Læs dagbog

Kp overrasker mig og tankerne

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 19. januar 2019 13:57

Min kp var noget hård i munden men på den gode måde.
Hun forsøger virkelig at få mig til at indse at denne kamp eller den måde jeg kæmper på ikke virker.
Jeg presser og stresser mig selv alt for meget.
Jeg vil det hele på en gang uden at tage hensyn til de signaler der kommer. Uden at passe på mig selv.
Min kp ønsker virkelig at jeg går ned i tid på arbejdet. Hun gik endda så langt at hun vil have at jeg skal snakke med en socialrådgiver om det og om flexjob.
Hun mener det virkelig seriøst og det overraskede mig.
Jeg ved godt jeg har det skidt men....... Så skidt at flexjob eller sygemelding skulle komme på tale.
Det overrasker mig.
Jeg har aldrig været god til at lytte til mig selv og min krops signaler. Men min nye (midlertidig) kp kan se og høre dem.
Men er jeg virkelig så syg???
Jeg er begyndt at åbne op overfor min kp Og kontrakt læge
Min kp sagde også at hun var frustreret over at hun ikke vidste hvordan hun skulle hjælpe mig.
Jeg ønsker ikke sygemelding da det vil være et kæmpe nederlag for mig. Pinligt. Svagt af mig. Det er det samme som at give op.
Men jeg skal samtidig også lære at passe på mig selv. Og hvordan gør man så lige det.
Er det sygemelding at passe på sig selv?

Jeg har tænkt rigtig meget og jeg overvejer at snakke med min mor om det. Men jeg er rigtig bange for hvordan hun vil tage det. Jeg tror jeg vil snakke med min kp om hvordan jeg bliver bedre til at snakke med min mor om min sygdom og mine problemer.
Nogle gange når jeg tænker tilbage tror jeg faktisk at min mor gerne vil høre lidt mere og andre gange tror jeg ikke hun vil. Så det er rigtig svært at finde ud. Men der er vel kun en måde at finde ud af det på.

Jeg skal tale med min kp på fredag efter gruppe.
Jeg ved ikke... måske jeg siger Ja til at tale med socialrådgiver når hun starter.

Det går lidt bedre med søvnen. Jeg tager stadig meget medicin og sovemedicin Max 3 gange som ugen som aftalt med lægen.

Det som også plager mig lige nu er min dårlige evne til at føle empati. Min kp synes ikke det er mærkeligt. Men jeg forstår ikke mig selv.

Kommentarer fra andre brugere

Hey søde ung:) Taaak for din hilsen i din db til mig, det gør mig lettet og glad på samme tid, at du føler jeg kan gøre en forskel os selvom jeg føle mig forkert:) Ang. dine smerter som du siger stråler ned, kan det være nerver i klemme, det skal lige siges at jeg jo ikke er læge, men jeg er glad for at lægen tager dig seriøs, så du kan få behandling som passer til dig. Jeg læste i din forrige db og din socialforbi, og 170 personer damn det er så FLOT! Men forstår godt du blev træt og at stemmerne tar`over, for når vi bliver stresset og udmattet komme symptomerne op, og det er ikke altid lige sjovt, når man ved at man for bank psykisk efter tamtam og behandling, det er virkeligt hårdt:/

Nu til dit skriv i dag, Det lyder som om din kp kæmper for dig og ikke i mod dig:) Og ja jeg vil sgu os det hele, men det kan vi så bare ikke, og det er de tegn vi skal lære at kende, hvad kan man gøre? Jeg tror faktisk at det vil være godt for dig at gå ned i tid, ang. job, så det er seriøst fra kp side, men du skal vist arbejde mere med at det ikke er nederlag, at tage hånd omkring sig selv og de udfordringer vi har;) Og jeg forstår osse godt din kontakt lægen kan ha svært ved at hjælpe, fordi du netop ikke føler du må rumme så meget! at du ikke må være syg, at du ikke er syg... de mange tanker og følelser er typisk for mennesker der aldrig har måtte rumme farlige følelser og i dit tilfælde dine stemmer os.

Jeg ville sådan håbe du fik kp noget mere, måske som mig en gang om ugen, eller mere, også slipper lidt din mor, for det kan hjælpe en at det ikke er i familien man lægger problemerne hos, det er fint med små samtaler, men ellers tror jeg, ihvertfald at det kan gøre det endnu svære for din mor er - ved jeg ikke uddannet inde for psyk? Godt der er styr på medicinen, og tilsidst det med empati, det er måske en forsvarsmekanisme som gør du forsøger at beskytte dig selv fra omverden, for jeg kan osse ha det sådan, og virklig ikke kan være i denne verden med mennesker ingengang min egen familie. Jeg håber du for en god dag/aften med mere ro omkring dig og gør noget du er glad for, eller lytte på beroligende musik som moi:) Stort varmt knusss selvom det pt. ikke føles normalt:)

Passsss på diiiig

Juze:)

Skrevet af juce, 19. januar 2019 17:30

Udskriv

Tip en ven