Læs dagbog

Stress og arbejde og læge besøg i morgen

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 22. januar 2019 22:13

Jeg kan godt mærke jeg er stresset. Jeg har så mange ting jeg skal samtidig med at jeg forsøger at passe et arbejde som nok er for stressende til mig og min dumme sygdom.
Jeg har ferie lige nu men jeg skal noget hver dag og det stresser mig. Jeg havde håbet på nogle dage med afslapning og ro til at tænke. Tænke over om jeg skal tale med den socialrådgiver om at gå ned i tid og evt. Flexjob.
Jeg skal også til mus samtale lige efter ferien og tale med min leder.
Så har min gruppe terapi som fylder. Jeg føler ikke jeg gør det godt nok og det gør mig stresset og ked af det.

I morgen skal jeg til astma læge og det gør mig ekstremt stresset og nervøs og bange. Sidst jeg var der var han meget ubehagelig og mente alt skyldes min psykiske sygdom og min overvægt.
Jeg skulle bare tage mig sammen og så var den ikke længere. Men min egen læge ville meget gerne have jeg kom hos ham igen. Mig. Jeg har ærligt talt ikke lyst. Har mest af alt lyst til at græde og gemme mig.
Men selvfølgelig kommer jeg. Jeg er alt for pligtopfyldende til at lade være.

Jeg har stadig problemer med min ryg og smerterne. Jeg er bange for at der er noget galt og samtidig er jeg bange for at få at vide at jeg bare er pivet og skal tage mig sammen. Åh den dumme ambivalens jeg føler ved alle problemer og valg.

Jeg er begyndt at tænke lidt på min manglende glædes følelse. Jeg føler aldrig glæde og har ikke gjort det længe. Men er jeg deprimeret eller er det en del af min sygdom. Jeg er træt. Har svært ved at koncentrere mig. Svært ved at huske. Svært ved at være sammen med andre. Svært ved at overskue enkelte ting. Svært ved at planlægge og udføre ting som ikke er rutine. Jeg har svært ved at rumme andre og hjælpe/støtte andre.

Kommentarer fra andre brugere

Hey søde Ung:) Taak for dit skriv, og jeg er da ked af du måtte aflive din hund fordi du var syg:( Det gør forbandet ondt at skulle af med dem man elsker uanset om det er et dyr el. et menneske. Og tak fordi du roste mit vægtab, og jeg kan godt forstå at du har svært ved at skulle træne og spise, når du i forvejen har en million ting du har med dig i din hverdag. Små ændringer er at fortrække, det var det jeg gjore, og jeg er ingen helgen, bare menneskebarnet der forsøger at få det bedre som du. Det skal nok komme når der er mere ro på, men tak endnu en gang for din altid støtte:))))

Nu til din db...

Jeg syntes det svært at skulle for mange ting, så det har vi tilfælles, men måske er det bedst når du aldrig er glad mere, at gå ned i tid som vi har snakket om, det er ikke en svaghed at se signe begrænsninger men en styrke at ville ens eget det bedste.
Gruppeterapi er som at få suget alt luften ud af en, det er så hårdt at hvis man ikke har prøvet det, ville man virklig forstå hvor
meget blod sved og tåre det kræver SÅ STOR RESPEKT HERFRA!
Den læge burde virklig ha en "irettesættelse" for der er under alt kritik:/ forstår godt du er både nervøs og bange OG uanset hvad han siger passer det ikke, jo måske er det din sygdom men du skal ikke tage dig sammen, sådan en åndsbolle! Snak med din læge omkring hans holdning, hvis du har kræfterne til det.

Det er svært med usynlig problemer og de smerter du har, det er svært og jeg kan kun sige ja det her et helvede, at ha ondt fysisk og psykisk, og jeg tror mange faktisk vælger at tie, når og hvis man ikke selv har smerter, måske et rygbælt ville hjælpe? Jeg ved ikke om det hedder det, men lidt lige som et korsæt. Måske jeg kan søge for dig i morgen, hvis det kunne være en løsning? Forstår osse godt du har svært ved at være samme med andre og rumme dem med alt det chit du går igennem, det er ikke fair og du skal ikke støtte mig når alting falder fra hinanden, men forsøge at få bare lidt alene tid, at lægge dig ned og høre beroligene toner uden sang.

Jeg bliver helt forpustet, og husker godt de tider hvor jeg hadet det allerværst, og set i bagspejlet, var det netop fordi jeg ikke fik det rette hjælp, at jeg skulle gå så mange år igennem med et skidt forhold og et barn som os led under det. Men jeg håber og tro når du mister gnisten til dette hektiske liv, små skridt søde små små skridt ...Stort varmt knussssssss og husk der er ok ikke at kunne så meget, især når det er så svært fortiden.

Hold fast Juze.

Skrevet af juce, 24. januar 2019 22:49

Jeg tro på dig, for dig:))))

Juze. Jeg springer tit i teksten, det er lidt omvendt i mit hoved:)

Skrevet af juce, 24. januar 2019 22:53

Hey igen Ung:)

Jeg har været inde og søge på bælte til rygsmerter, hvis du søger på det kommer der forskellig forslag og nogle af dem er ikke ret dyre. Så jeg håber du kan bruge mit forslag el. selv findet et bedre tilbud som passer til dig. Håber du er ok knusssssss Juze:)

Skrevet af juce, 25. januar 2019 01:02

Udskriv

Tip en ven