Læs dagbog

Jeg overvejer at aflyse min tid med min kp i morgen. Jeg har det skidt fysisk. Ond i ryggen og hundefryser. Måske lidt feber også.
Og så kan jeg slet ikke overskue at åbne op. Fortælle hvordan det går.
Det går skidt. Men jeg skubber det væk hele tiden.
Jeg prøver at vise glæde og overskud. Men jeg har intet af det.
Jeg har bare lyst til at græde og gemme mig langt væk.
Jeg har ikke lyst til livet. Jeg kan simpelthen ikke overskue den kamp jeg er i gang med.
Jeg synes mørket fylder. Jeg føler mig så uendelig alene i verden.
Jeg skal på hospitalet på torsdag og MR scannes på mandag. Der sker for meget omkring mig.

Og så har jeg dårlig samvittighed. Jeg er kommet til at lave en aftale med psyk læge og massage stol på min mors fødselsdag. Jeg er nervøs for at hun bliver skuffet og ked af det. Vi plejer at hygge på dagen.

Men vi har heldigvis ferie fra på mandag af. Jeg ser så meget frem til lidt ro
Jeg vil prøve at lave lidt godt for mig selv også. Male og strikke ( jeg er snart færdig med min første trøje, min mor hjælper mig med at sætte den sammen).

Jeg kæmper også med de dumme flashbacks.
Jeg tænker også meget på mit arbejde. Jeg bør snart tage en beslutning. Ihh jeg hader beslutninger især nogle som vil påvirke mig resten af livet.
Jeg er bange for at vælge forkert. Jeg føler mig slet ikke klar. Jeg føler at jeg bliver presset til noget jeg ikke har lyst til.
Og så er der angsten som har et godt tag i mig. Angsten for alle de aftaler jeg har. Angsten for livet. Angsten for alt.

Undskyld alt mit rod. Mit hoved er et stort rod lige nu.
Jeg er forvirret og bange.