Læs dagbog

Grædefærdig

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 22. marts 2019 12:14

Jeg var på hospitalet i går. Min mor var med men blev siddende i venteværelse som aftalen var.
Jeg havde svært ved at finde en p plads. Men efter kort tids søgning fandt vi en jeg var mega nervøs. Så skulle vi finde afdelingen. Den lå i modsatte ende af hvor vi parkerede. Men til sidst fandt vi den. Så lige sidde og prøve at finde lidt ro inden jeg blev kaldt ind. Puha jeg var nervøs.
Jeg har i flere år haft udebleven menstruation. Til at starte med sagde min psykiater at det skyldes leponex og mine blodprøver viste det samme så det svar var jeg tilfreds med. Men da jeg stoppede med leponex for 1 1/2 eller 2 år siden. Så skulle bivirkningen jo også forsvinde. Det sagde alle. Men det gjorde den ikke. Så jeg fortalte det til min psykiater som sendte mig på hospitalet. Hvor jeg var i går.
Vi snakkede på hospitalet og de næste (igen) på min medicin. Åndssvagt nok på medicin.dk. ligesom psyk har gjort. Og sagde at det jo ikke kunne være en bivirkning til det medicin jeg får nu.
Så ville hun gerne undersøge mig forneden. Det kan jeg simpelthen ikke. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Og jeg fik med besvær sagt fra. Og nævnte med enkelte ord grunden. Min stedfar.
Og de forstod.
De var 3 mennesker. En sygeplejerske. En medicin studerende. Og gynækolog. Alle kvinder men jeg kunne simpelthen ikke.
Så blev vi enige om det næst bedste.
Ultralyd på maven. Det kunne jeg lige samarbejde til.
Og alt var normalt. Det er dejligt. Men men.
Hvorfor så kun menstruation 3 gange på 12 måneder.

Hun endte med at sige at det vidste hun ikke. Jeg kunne prøve at tabe nogle kg. 4-5. Og se om det kunne hjælpe.
Men som situationen er lige nu kan jeg nok ikke blive gravid uden meget hjælp. Fertilitetsbehandling.
Denne besked om at jeg nok ikke kan blive gravid har gjort mig meget ked af det.
At blive frataget denne mulighed. Sådan bare lige.
Jeg har tænkt tanken men nu har en læge sagt det.
Jeg er grædefærdig. Drømmen om børn er ødelagt.
Jeg har i flere år været i tvivl om børn. Men de seneste år har jeg haft lyst til at få børn. Især hvis jeg fandt en kærlig mand. Og hvis jeg så fik det bedre/mere stabilt.

Jeg bliver ked af det når jeg ser børn og tænker det får jeg nok ikke lov til at opleve. Der er flere på mit arbejde som er gravide. Når jeg tænker på dem nu, er det ikke kun misundelig der fylder. Men også en tristhed over at det nok aldrig bliver min tur.

Det er rigtig svært at skrive om. Jeg har kun talt med min mor om det. Ellers er det min hemmelighed. Men det bliver svært i dag at skjule min sorg på arbejdet. Jeg overvejer at sige at jeg har fået en dårlig nyhed så de måske kan forstå. Men jeg har ikke lyst til at fortælle alle om noget så privat.
Men jeg har brug for beskrive min sorg så derfor deler jeg det herinde.
Tårerne løber nu

Kommentarer fra andre brugere

Det er vist ret almindeligt, at en læge vil undersøge for PCO. Det er et superdårligt hospital der ikke nævner den mulighed.

Skrevet af Anonym, 22. marts 2019 14:31

Så hiv fat i din praksislæge og sig, at du godt vil testes for PCO.

Skrevet af Anonym, 22. marts 2019 15:03

Hey min søde ven

Det gør mig ondt at høre, at du skal slås med de tanker omkring at få børn:( Jeg kan godt forstå at du ikke kunne klare at få den undersøgelse, de traumer ligger i kroppen og den glemmer aldrig:( Men flot at i fandt en løsning, og ja det er en stor ting at få børn, at vi kan se en lysere fremtid. Men måske har Ingeborg ret i den undersøgelse PCO? Gi ikke op søde skat, en rådgivning skal ikke ødelægge dig, men når det er sagt så kan jeg fortælle dig at kvinder som har fået af vide at de aldrig heller ville få børn, i dag har fået rollinger, det er vigtig at du får snakket om det og det er okay at græde, du har lige fået dit hjerte revet ud af brystet, det tar tid at fordøje den oplevelse, så put dig under en dyne græd skrig og forband verden for en stund og kom så stærkt tilbage, for intet er overstået! intet er slut, du er mit hjerte så kært og jeg vil bare sige det er helt fantastisk så meget du går igennem og jet står op, respekt :)

og taak fordi du skrev at jeg ikke skulle ha det dårligt over at jeg vil beskytte dig imod alverdens fare og ondskab i forskellige former:) Jeg håber du holder fast og jeg ønsker sådan at du får dit store ønske opfyldt, jeg vil tænde lys for dig her i weekendten, lægge kort og se hvad englene siger og Buddha. Jeg skriver dem til dig, lige så snart jeg kan ok?:)

Kærlige tanker og kæmpe trillioner af knusssss

Juze.

Skrevet af juce, 22. marts 2019 22:46

Hej Ingeborg

Jeg fik en scanning gennem maven og umiddelbart var der ingen cyster som er et klassisk tegn på PCO. Men det er værd at undersøge.
Lægen på sygehuset mente ikke at det var nødvendigt med yderligere undersøgelser.

Skrevet af ungpige, 24. marts 2019 22:31

Hej Juze

Tusind tak for din hilsen.
Ja det er en rigtig svær besked at få.
For det er en drøm og et stille ønske at få det så godt at jeg kan få børn.
Tak for dit lys.
Jeg har besluttet at nu må jeg prøve at tabe mig. Så må jeg træne (trodse de dumme smerter) og spise sundere. Jeg bliver nødt til at se om det kan hjælpe. Men i mit stille sind tror jeg ikke rigtig på det.
Inderst inde har jeg sådan lyst til at give op. Jeg orker ikke endnu en kamp.
Mit hjerte gør ondt. Jeg er træt. Af livet.
Det her tog den sidste pust af liv fra mig.
Tænk sig at man har besluttet sig for at kæmpe og samtidig besluttet sig for at give op.

Nåh juze undskyld min hilsen til dig blev fyldt med mine tanker som nok skulle have stået i en dagbog. Undskyld. Men sin hilsen sætte gang i ordene.
Tak for dig

Mange knus og tanker

Skrevet af ungpige, 24. marts 2019 22:41

Udskriv

Tip en ven