Læs dagbog

Min kp skal åbenbart være i en anden gruppe så hun kunne ikke have mig de næste 4 måneder.
Denne besked fik jeg på gangen mens jeg ventede på at tale med hende.
Alt i mig græd. Tårerne løb til sidst. Jeg kunne slet ikke rumme det. Jeg havde planlagt hvad jeg skulle sige til hende og hvad hun skulle hjælpe mig med. Alt blev ødelagt i det øjeblik.
Til sidst kom en anden og sagde at vi skulle snakke. Jeg kender hende fra gruppen jeg gik i. Så det var okay.
Men lige da vi sætte os og døren var lukket kom tårerne igen. Jeg tror ikke hun forstod hvor meget det betyder for mig at få sådanne beskeder. Hvor ked af det jeg faktisk bliver.
Nå men hun spurgte ind til det og jeg forklarede at jeg luge havde fået beskeden og det var hun meget ked af. Det skulle ikke være sket på den måde.

Nå men jeg fik talt om mine problemer med lidt flere stemmer og mange flere paranoide forestilliger. Vi talte lidt om min mor og huset.
Vi blev enige om jeg skulle prøve at forklarer min mor h og meget vores skænderier ødelægger mig. Og så skal jeg prøve i de gode perioder at være hos mig selv så vi får lidt fred fra hinanden. Ellers vil hun have at jeg igen skal tale med læge om ny medicin. Men det har jeg ikke rigtig lyst til. Jeg gider ikke mere medicin. Jeg tror ikke rigtig på at der er noget om virker bedre end det jeg får nu.
Også fordi jeg har prøvet så meget. Og jeg ved hvor sur min mor vil blive hvis jeg fortæller at jeg skal prøve noget nyt.
Men kan jeg leve uden medicin........

Ellers kæmper jeg også en del med angst og tristhed
Især efter beskeden. Tilliden blev lidt ødelagt