Læs dagbog

Ja i går var jeg på dyrehospitalet for tredje og forhåbentlig sidste dag. Vi skulle til kontrol og evt have taget trådene.
Og det ser så pænt ud at de tog trådene. Det forventede jeg også for jeg kunne se hvordan antibiotika virkede og det heler flot.
Jeg fik svar i mandags på dyrkningen og han havde infektion i såret men han havde heldigvis fået det rigtige.
Hans sår ser rigtig flot ud og han begynder at blive sig selv igen. Dog er han meget kontaktsøgende og han sover det meste af natten helt op af mig. Men det kan jeg leve med. Dog er min ryg ikke altid glad for den samme stilling for længe så prøver at bevæge mig lidt uden at vække ham. Han er mere træt efter alt det her.
Men med en seng på 80 cm så er pladsen smal. Dog arbejder jeg (i mit hoved) på at sove hos mig selv. For er har jeg en dobbeltseng.
Men det kræver lidt overskud psykisk. Og noget planlægning.

I dag har jeg talt med psykologen. Vi tog fat på emnet stemmer.. og hvor er det dog en kamp at tale ærligt med ham og holde styr på hvem jeg skal svare på hvilket spørgsmål.
Men efter det her med Bandit er jeg ikke lige så enig med dem om selvmord. For dør jeg mister jeg jo min Bandit/bølle.
Men lysten til at slippe væk fra stemmerne er der stadig. I stor stil.
Vi lavede en aftale om at jeg skulle prøve at give stemmerne 5 min. Taletid. Hvor jeg skulle lytte og sige det var okay at de var der. Som en del af at lære at acceptere dem.
Puha det bliver svært.

Ellers er jeg mega træt fysisk og psykisk. Har intet overskud til noget overhovedet. Og især mit arbejde dræner mig.
Men jeg har kun 7 arbejdsdage tilbage.
Frygten og nervøsiteten ved det nye job er kommet i stor stil og fylder en del i mine tanker. Og stemmerne mener at jeg aldrig vil klare det og jeg frygter virkelig at de har ret.
Nogle gange bliver jeg så overvældet af negative følelser og stemmer at jeg fortryder mit valg. Men det er for sent nu.

Derudover kæmper jeg en del med smerter fra ryggen og på tirsdag skal jeg på arbejdsmedicinsk klinik. Også nervøs for dette.

Der sker så meget omkring mig at det er svært at rumme. Jeg orker ikke mere. Jeg er for træt til at kæmpe videre. Men jeg har intet valg hvis jeg vil have dem jeg elsker i mit liv.