Læs dagbog
Dyrehospitalet for anden gang 😢
En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 10. september 2019 15:33
Ja det blev i dag til endnu en tur på dyrehospitalet og sikke en omgang. Og prisen stiger og stiger bare.
Jeg er nervøs for hvor meget af det forsikringen tager og hvad jeg så skal betale. Men jeg har fået lov at låne nogle af penge. Men hm.
Nå han var alene i går aftes. Min mor og jeg var begge på arbejde og da hun kommer hjem (hun har fri først) så er alt gennemsivet af sårvæske og de nye plaster bliver også bare gennemsivet. Vi har heldigvis nogle som er gode til meget væske og det får han på af mig når jeg kommer hjem.
Jeg var ellers ikke færdig med mit arbejde selvom jeg havde fri men min meget søde og forstående kollega sendte mig hjem.
Det var en grim tur hjem når man ikke ved hvor slemt er.
Jeg lavede sårpleje og fik en del væske ud og nyt plaster på. Vi blev enige om at ringe til dyrlæge her til morgen da vi havde en tid onsdag hos dem.
Men da jeg fik fat i dem ville de ikke se ham. De sendte os på dyrehospitalet da det er dem der har opereret ham.
Så os derind.
Vi kom rimeligt hurtigt til og fik ham undersøgt.
Umiddelbart ingen feber og han er hård et større område omkring såret (det pointerede jeg allerede ved opringningen) og der kommer væske ud flere steder i såret så det heler meget dårligt og langsomt.
De sendte noget sårvæske til dyrkning for bakterier.
Planen blev.
Antibiotika i 7 dage
Smertestillende og antiinflammatorisk i 7 dage
Og nu kontrol og måske fjernelse af tråde om 7 dage.
Jeg håber det hjælper ham. Især medicin bliver godt.
Dyrlægen derinde var nervøs for om han havde en allergisk reaktion på tråden og at vi så måske ender med at han skal opereres igen. Det har jeg ikke penge til og jeg frygter virkelig om han kan klarer det psykisk og fysisk.
På 6 dage har han tabl 1, 5 kg på trods af mad og alt muligt. Og han har en meget hurtig respiration især når han får ondt.
Han havde meget ondt i går og i dag. Så derfor bad jeg om smertestillende til ham.
Det gør helt ondt i mit hjerte at se ham sådan her. Så bange, så fyldt med smerter, så urolig og så bange for at vi forlader ham.
Jeg sover stadig på gulvet på en madras og det gør jeg så længe han har brug for det.
Det bliver heller ikke til særlig meget søvn for nogen af os. Og det tager på kræfterne psykisk og fysisk.
Jeg er rigtig ked af alt det her og har svært ved at koncentrere mig i længere tid og huske rigtig dårligt. Mit overblik er også påvirket. Det irritere mig og er frustrerende.
Kommentarer fra andre brugere