Læs dagbog

Jeg har kæmpet lidt med min egen læge. Skrevet frem og tilbage. Føler jeg løber hovedet mod muren hele tiden. Og når jeg endelig står fast så får jeg intet ud af det.
Men nu må vi jo se.
Nu vil hun slet ikke sende mig på smerteklinik.
Jeg stod fast og nu har jeg fået en tid om 1 måned til samtale med min egen læge om mine smerter og om hun kan gøre noget for mig.
Jeg går lidt med en følelse af at jeg bare bliver afvist igen.

Ellers går det godt med psyk læge. Jeg er sat ned i medicin igen. Jeg oplever lidt færre bivirkninger og ingen stemmer indtil videre. Dog føler jeg mig lidt skrøbelig uden at kunne sætte ord på hvordan/hvorfor.

Jeg bekymre mig en del for tiden og er lidt irritabel uden grundt. Og ja det er irriterende. Jeg tror det hænger sammen med mine kommende nattevagter. Jeg hader dem virkelig. Men jeg slipper lige for en da en sød kollage havde brug for at komme af med en dagvagt.

Ellers går dagene med ulidelige smerter og en kamp for at komme igennem dagen og faktisk også natten. Alt gør ondt. Men hvad kan jeg gøre ved Det? Intet.
Har bare sådan lyst til at græde. Så ondt gør det. Så frustrende er det.