Læs dagbog

Jeg er noget så uendelig træt i dag. Også før jeg tog pn. Sløv og ugidelig. Træt med træt på.

Dagen startede med at skulle op rimeligt tidligt op. Og så ringede min kp Og lavede om på aftalerne i dag. Det var meningen jeg skulle tale med hende først og så med psykologen. Men så blev til psykiater og så psykolog og ingen samtale med kp.
Det var sindsygt hårdt alt sammen.
Samtalen med psykiater handlede om medicin.
Jeg fik en bekræftigelse på at jeg har prøvet det meste antipsykotisk medicin der findes. Dog var der et præparat jeg kunne prøve. Men det er et gammel et og der er mange bivirkninger ved det. Og nogen kan slet ikke tåle det men der er ikke rigtig andre muligheder ifølge hende.
Jeg var meget i tvivl om jeg overhovedet har lyst til at give det en chancen men jeg kan heller ikke holde livet ud på denne måde.
Og latuda har givet mig meget hjælp med de negative symptomer så måske det her kan hjælpe på de psykotiske.
Jeg endte med at sige ja. Så nu skal jeg prøve den mindste dosis og jeg har endelig hentet det. De havde det ikke på det første apotek jeg prøvede så måtte kører til et større. Så i nat starter jeg.
Jeg giver medicin en sidste chance. Men jeg tvivler på at det vil hjælpe mig men en lille rest af håb er der måske siden jeg sagde ja.
Jeg har læst på medicinen.

Jeg aftale med psykologen at vi skal arbejde med mine mareridt. Så den næste uge skal jeg registrer mine mareridt..hvor ofte og hvor bange de gør mig. Jeg har som regel flere slags. Vi skal starte med at arbejde med den som ikke er den værste. Vi skal ændre forløbet på den. Det lyder hårdt men jeg tror det er det der skal til.

Ellers har min stedfar været her. Det meste af tiden handlede jeg mad og var til samtaler. Han kommer igen søndag.
Det er svært at se ham men han hjælper mig rigtig meget så det er svært.

Ellers har jeg hvilet lidt en times tid. Det giver jeg mig sjældent lov til. Men jeg var simpelthen så træt så tændte for tv og så faldt jeg i søvn under kugledyne. Den dyne er bare god.

Jeg har indtil videre valgt ikke at fortælle min mor at jeg prøver ny medicin. Hun er så meget imod medicin at jeg ikke orker diskussionen og hendes skuffelse over mig.

Jeg har mange problemer med at snakke. Stemmerne fortæller sammen med masser af tankemylder.
Jeg er så stille da stemmerne råber og forvirre mig. Der er ro lige nu så skynder mig derfor at skrive. Jeg har sådan brug for at komme ud med en masse.
Jeg talte også lidt med psykologen om at stemmerne beorder mig til at holde mund. Så truer med de værste ting. Og bare tanken om at det kunne ske som de truer med er forfærdelig.
Det er en kamp uden lige at svarer psykiater, kp og psykolog. Jeg fik dog for nogle gange siden sagt til psykologen at han gerne måtte spørge ind. Tvinge mig til at tale om det svære.
Jeg har altid holdt min mund om mine stemmer. De er private. Men nu skal der ske noget. For at få det bedre. Jeg må prøve noget nyt.
Jeg er desperat efter at få det bedre. Men jeg har fortalt til psykologen at jeg ikke rigtig tror på det længere.