Læs dagbog
Ingen kp - ingen kan holde mig ud
En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 25. november 2018 11:21
Fredag og weekenden indtil videre har været svære. Jeg har ikke min kp mere. Hun er stoppet og havde sidste dag fredag. Jeg føler mig efterladt og alene. Ikke en gang en som får penge for at tale med mig kan holde mig ud.
Jeg er ked af det. Jeg prøver at skubbe det væk men stemmen bruger det imod mig. Det er svært at ignorere en som taler til en meget af dagen.
Jeg har brugt pn en del. Men heldigvis har den øget dosis af fast medicin hjulpet på søvnen. Nu kan jeg endelig få noget hvile. Men nogen nætter vågner jeg en del gange men andre går det godt.
Jeg har det svært med så meget medicin men jeg frygter samtidig at få det værre. Jeg kan mærke mørket kommer og omfavner mig. Trække mig væk fra andre mennesker og verden.
Jeg er bange
Det nye pn hjælper heldigvis når jeg har mange selvmordstanker. Men jeg må kun tage det en gang om dagen så jeg gemmer det til det er rigtig slemt så på vejen derhen er svær.
Jeg kæmper rigtig meget med følelsen af ikke at være elsket jeg føler mig så alene. Jeg betyder ikke noget for nogen
Alle ville blive glade hvis jeg døde.
Jeg har mørke tanker. Og jeg har ingen jeg kan dele dem med
Jeg overvejer dog igen at åbne op overfor lægen på tirsdag. Hun plejer at være god til at få mig til at åbne op. Heldigvis har jeg stadig hende.
Det er svært ikke at have andet end en sekræter at ringe til. Jeg har det bedst med at skrive når jeg har brug for hjælp. Og nu er jeg tvunget til at ringe og jeg har det svært med uvisheden om hvem der så vil kontakte mig.
Jeg er så langt i mørket at jeg planlægger selvmordet. Dog har jeg ikke planlagt tidspunktet endnu.
Jeg har også mange fysiske oplevelser. Hvor jeg kan mærke kniven. Jeg kan mærke overgrebene. Jeg kan se overgrebene.
Kommentarer fra andre brugere