Læs dagbog

Det har været nogle underlige dage siden jeg skrev sidst.
Men jeg har virkelig fået stof til eftertanke. Tak for det.

Den dag jeg talte med lægen gik formiddagen og samtalen godt. Jeg kunne vende tankerne. Jeg kunne svarer stemmen igen. Det indtryk fik lægen også.
Men det vendte om eftermiddagen. Jeg blev meget paranoid og bange for at være alene.
Jeg måtte til sidst fortælle min mor at jeg ikke kunne lide at være alene. Hun kom hjem efter 1 time. Men hvilket helvede inden og indtil hun kom.
Jeg er stadig noget bange når hun er hjemme men jeg kan afledes eller holde det ud.

I angst gruppe skal jeg vælge noget jeg vil eksponere mig selv for.
Jeg har tre ting i tankerne.
Badet
Sige fra på arbejdet (lægens ide)
Være alene hjemme (dog må hunden gerne være der).

Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal vælge. Det er nok bedst at fokusere på en ting. Jeg har heldigvis nogle dage endnu hvor jeg kan tænke.
Jeg overvejer badet fordi det er så svært for mig. Jeg udskyder det altid. Jeg kan ikke lide at være nøgen. Det minder mig om overgrebet. Vandet gør det samme. Stemmen er også meget ond når jeg ikke har tøj på. Det betyder også at jeg skifter tøj meget hurtigt.

Jeg overvejer at sige fra delen da det stresser mig helt vildt hele tiden at skulle hjælpe og overskue andres opgaver men jeg føler samtidig at man skal hjælpe hinanden. Men stress betyder stemmer. Stemmer betyder selvmordstanker.

Jeg overvejer at være alene da jeg snart skal flytte for mig selv. Det er dog tæt på min mor. Jeg har brug for ro og måske jeg kan finde den hvis jeg tør være alene hos mig selv. Og nogle gange tror jeg min mor og jeg har brug for en pause fra hinanden. Jeg er også voksen og vil gerne føle mig voksen så at flytte er et skridt på vejen. Men jeg bliver så angst for at der skal komme nogen og gøre mig eller bøllen fortræd. Det er værst med hunden, hvis der skulle ske den noget.
Stemmen er god til at gøre mig bange. Sammen med de paranoide forestillinger.

Så nu skal jeg til at vælge.
Jeg ved det ikke lige nu.
Endnu et af mine problemer. At træffe beslutninger.
Jeg bliver så ambivalent. Bange for at vælge forkert.

De sagde i angst gruppen at man ikke behøvede at vælge det sværeste først. Men jeg vil jo samtidig gerne have hjælp til netop det der er sværest for mig.
Åh jeg ved det ikke.

Jeg har selvmordstanker men jeg er ikke helt så opgivende. Til gengæld fylder angsten og stemmen meget i min hverdag.
Mest angsten for at blive overfaldet eller at stemmen vil gøre nogen fortræd. Den vil tit gøre min mor og vores to hunde ondt. På den mest brutale måde. Alt bliver beskrevet i detaljer. Og jeg kan ikke stoppe den.
Den opfordrer mig også til at begå selvmord.
Men jeg føler mig alene i verden.