Læs dagbog

Brev?

En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 28. november 2019 20:07

Det er sjovt..... Jeg får altid skylden for at starte en diskussion.
Selvom man er to om at diskutere.
Den gang holder jeg på min uskyld.
I mit hovedet prøver jeg at finde en masse åndsvage forklaringer på hvorfor hun er så sur på mig. Mens stemmerne kommer med alle forklaringerne på hvorfor hun skulle hade mig.
Og midt i det hele sidder den lille pige som igen bliver såret. Som igen græder fysisk som psykisk.
Men ingen skal se mine tårer. Ingen skal hører mig. Så jeg gemmer mig.
Jeg talte med en ældre kollega på mit arbejde Og vi kom ind på at vi begge her hjemme har lungebetændelse. Det synes hun ikke var så mærkeligt for man kysser og krammer med sin mor.
Men men
Jeg kan seriøst ikke huske hvornår jeg sidst fil et kys eller et kram for den sags skyld.
Men hvor jeg dog savner noget nærhed....... noget kærlighed.

Det er godt jeg har min hund. Han ligger lige nu tæt ovenpå mig og hans kærlighed og nærhed elsker jeg. Han er bare dejlig. Jeg elsker dig min ven.

Jeg overvejer at skrive et brev eller en lang sms til min mor.
Vi har kigget på huse sammen hvor vi kan få hvert vores.
Jeg har længe været tilbageholdende men det er ikke holdbart at bo i en kolonihave. Så jeg er begyndt at vænne mig til tanken.
Men nu holder hun tilbage. Og nu truer hun med at hun ikke vil købe/Bo sammen med mig.
Det er lige som om hun altid leder efter noget nyt som kan såre mig.
Men vil det ændre sig hvis jeg forklarer hende mine følelser og tanker........
Tja jeg føler mig stadig alene.

Jeg skulle have talt med min læge i distriktet i dag men hun var syg så jeg talte med en mærkelig læge, som ville have at jeg fortalte alt forfra og det er jeg ikke interesseret. De kunne lige så godt have aflyst. Vi skulle have snakket nattevagter og medicin. Hvordan det er gået. Og det eneste lægen havde at sige var at jeg burde sige at jeg ikke skal have nattevagter. Men det er bare ikke en løsning. Ikke med mit arbejde lige nu. Jeg er kun i et vikariat.
Jeg havde ellers set meget frem til samtalen. Min egen læge er meget god til at få mig til ar tænke og se tingene i et andet lys.

Tja ellers går det ned af bakke, men ja. Sådan er det åbenbart. Nu har jeg heldigvis aftenvagter fredag og weekenden. Så slipper jeg lidt væk hjemmefra. Selvom jobbet er sindsygt stressende og udfordrende så kan jeg lide det. Det meste af tiden. Jeg er nervøs hver gang jeg skal af sted men samtidig ser jeg frem til det. Det er givende.

Men i dag er en mørk dag. Stemmerne snakker om at ingen elsker mig og alle ville elske hvis jeg døde. Jeg er en byrde for alle omkring mig. Jeg gør alt forkert. Bare det at jeg er i live er forkert.
Tja mine tanker kredser også om det og en del selvmordstanker.

Jeg tænker over det med der brev. Om jeg overhovedet vil få noget ud af det eller om det bare er at gøre mig selv til grin. Og har jeg virkelig lyst til at hun ved endnu mere om mine følelser. Så hun kan bruge det imod mig. Men det kan også være det vil give hende en forståelse. ........ suk jeg ved det.
Hvor ville jeg ønske nogle forstod mig eller bare holdte af mig. Jeg føler mig så alene.

Kommentarer fra andre brugere

Heey søde Ven:) Må jeg ikke lige starte med at give diiig et cyberknusssss af de store?:)))) du lyder som om du godt kunne bruge det imod alt den indre og ydre press du oplever, og Taaak for dine 2 hilsner:) og omsorg ang. både min mor og jeg- TAK;) Men hvor er det svært at du slås med så meget, det er jo mangel på kærlighed der for en ned, for hvis man har kærlighed i sit liv, så er man mere robust og får snakket ud om de ting der sker og som gør ondt:( Jeg kan fortælle at jeg havde et meget dårligt forhold til min far i rigtig mange år, vel 20 år men så efter jeg fik sagt fra, og hvor meget han faktisk ødelagde vores forhold. Men så efter han begyndte at fortælle om hans barndoms´liv på børnhjem og en splittet fam. fandt jeg ud af at bag den hårde facade, var der er menneske, som faktisk har måtte kæmpe sig fremad i livet og det at hans lillebror blev narkoman og det at ha syg kone og 2 syge børn ja os, min bror og mor jeg karen marie.

Min point er at vi fandt hinanden igen, sådan rigtig ved lillebroderes død, at han så mig sidde inde i et det lille værelse fyldt med lys og græd, imens de andre spiste og grinede ind i stuen, der satte min far sig ned ved min side, og vi grad og holdt i hånde, han kyssede sin bror på panden og vi sad der længe ude at sige et ord.

Det er aldrig forsent at forsøge at forstår hinanden, men samtidig vil jeg sige man ikke kan tvinge den andet til at blive kærlig, det jeg vil med min historie er at vise dig at tingene kan endres til det bedre, men hvis du vælger at fortælle din mor sandheden omkring jeres forhold og dine følelser, så skal du os være parat til at give slip, hvis hun ikke kan el. er klar til det.

Jeg håber sådan at i vil finde hindanden, men jeg forstår godt din bekymring søde:X Sikke en åndet læge du fik! har været der, men jeg kan sgu heller ikke starte forfra med livs historie og sygdom, det burde jo være på plads! ØV dem! og det med jobbet jeg ved du så gerne vil, så jeg kan kun sige at det er en kamp, og det er beundringsværdigt at du forsøger, men husk at stemmerne ikke er sande, de vil kun gi dig sparket og ikke værne omkring dig og din kamp. Du er ikke forkert! du er et kærligt menneske der har fået de forkerte kort på hånden, og skal kæmpe endnu håre end andre mennesker. dejligt vi har vore dyr, i går fes Lucky så vi skulle flugs på gaden :) sådan er det når man for kylle pylle og rylle :))))

Hold fast ven, det er en laaaaaang rejse vi er på, den stopper først den dag vi siger farvel og tobak:) Men bliv her ik? for min skyld, ikke noget med at smutte nu.. du er her for at lære andre at tingene ikke komme ned i skødet på en, men hvis man arbejdter hårdt nok så kan man sige : Jeg forsøgte i det mindste:)

kærlige knussssss og kraaaaaaaam

Juze:)

Skrevet af juce, 28. november 2019 20:52

Hej sødeste juze

Først mange tusind gange tak for din besked.
Og tak for din historie.
Jeg ved endnu ikke hvad jeg gør med min mor.
Jeg har før skrevet breve til hende. Lidt personlige men ikke i dette omfang som jeg overvejer nu.
Jeg har før beskrevet min kærlighed til hende...... lidt i håb om at mærke lidt kærlighed den anden vej.
Men jeg har tænkt en del. Siden min dagbog.
Jeg tror vi har forskellige behov og måder at vise kærlighed på.
Jeg tror min mor viser det igennem fysiske ting. Som hun gerne giver mig. Gennem penge.
Og mit behov for kærlighed er mere gennem kram og knus.
Sidst.....jeg husker ikke hvornår jeg sidst fik et kram.

Jeg skal nok prøve at bliver herinde. Jeg gør det gerne for din skyld.
Jeg tror også jeg har brug for at komme ud med mine tanker og høre hvad du synes/tænker.
Mange tusind tak for din historie og tanker

Skrevet af ungpige, 5. december 2019 21:16

Udskriv

Tip en ven