Læs dagbog
Tanker og noget rod
En side i dagbogen "Livet i mørket med selvmords- og selvskadende tanker"
Skrevet af ungpige 5. december 2019 21:42
Jeg gør mig mange tanker i denne tid.
Vinter er en svær tid for mig. Fortid og mørke. Det påvirker mig. Mere end jeg vil være ved.
Jeg har været indlagt i februar. Jeg kom i tanke om overgreb i december.
Jeg kæmpede med mørke stemmer som begyndte i november/december.
Jeg hader vinteren.
Min psykolog fik mig til at tænke. Han spurgte om der var sket noget i vinteren.
Vi talte om at mit humør er ændret. Jeg har flere selvmordstanker. Flere mørke tanker. Jeg er opgivende. Jeg er sur. Jeg er ked af det. Jeg er bange. Jeg orker ikke mere. Jeg er så udmattet fysisk og psykisk.
Jeg tænker en del på mine sygdomme. Den fysisk og den psykiske. Jeg er ramt på flere områder og det er hårdt at kæmpe med begge dele.
Jeg har skrevet en del om min psykiske herinde.
Men ja jeg kæmper også med gigten og de lede smerter der følger med. Og en udmattende træthed.
Jeg vågner om natten fordi det gør ondt at vende sig det gør ondt at bevæge sig.
Og nu sidder jeg med tæppe/kugletæppe og det eneste der fylder i min bevidsthed er smerterne og mine mørke tanker.
De to ting påvirker hinanden og gør hinanden værre. Den onde spiral.
Derudover så kæmper jeg med arbejdet. Det er mega hårdt men samtidig utroligt givende.
Men også her påvirker mine sygdomme mig. Min psykiske giver en ekstra kamp for at tro på andre vil mig det godt.
Jeg havde weekend vagt og en mor roste mig til skyerne for at blive hos hende og lytte. Hun fortalte endda at barnets mor som dagen før lå ved siden af havde det på samme måde. Hun var så taknemlig. Og jeg gjorde hvad der føltes rigtigt at gøre for hende. Nemlig at lytte. Nogle gange falder det naturligt for mig. Andre gange må jeg virkelig kæmpe for at høre og forstå hvad folk siger. Holde fokus.
Men lige de dage var det okay. Jeg kæmper stadig med stemmer og mørke tanker men psykologens ide med at lytte og lave aftaler virke for det meste. Det er rart med noget som virker nogle gange.
Nogle dage har jeg lyst til mit arbejde. Det er ikke bare noget som jeg bare gør fordi jeg skal.
Nogle timer eller dage føles mit job helt rigtigt.
Men for mange dage eller for meget stress flere dage i træk ødelægger som regel mit overskud.
Jeg læste et blog indlæg fra en med kroniske smerter om livet med smerter og at alt hvad vi laver koster energi og overskud. Jeg forstod for første gang hvorfor et bad kan være så anstrengende og energikrævende som jeg føler det er. Jeg er ikke alene om det.
Og når selv det er hårdt giver det endnu mere mening at det 32 timers job kan være endnu mere hårdt.
Nogle gange dagdrømmer jeg om et liv med nok penge til at arbejde mindre og bruge mere tid og energi på mig selv.
Jeg skal faktisk tale med en socialrådgiver i morgen. Jeg spurgte for længe siden om nogle ting og nu har jeg fået en tid.
Jeg vil spørge til økonomien på fleksjob og om hjælp til at snakke med kommunen om ordblindhed og hjælpemidler.
Noget andet som har plaget mig den sidste tid er at psykologen ikke lader til at have lyst til at støtte mig. Efter jeg fortalte at hans ide hjalp har han været hurtig til at afslutte samtalerne. Men på den anden side Ja jeg ved det ikke.
Jeg kæmper en kamp. Og jeg føler jeg kæmper den alene.
Jeg ved ikke hvor jeg skal søge støtte eller hjælp.
Og hvorfor kan jeg ikke bare klare det selv.....
Jeg er noget opgivende i aften og forvirret jeg har så mange tanker. At det hele rodes sammen.
Jeg startede denne dagbog med at ville skrive om at mine sygdomme ikke er mig. Ikke hele mig. Men kun en del af mig. Og det endte med dette.......
Tja endnu et bevis på mit rodet hoved.
Og grundlæggende føler jeg denne angst for at erkende at jeg er alene. At ingen holder af mig.
Undskyld til dig som læser med. Jeg har bare så mange tanker jeg har brug for at komme ud med.
Kommentarer fra andre brugere