Diagnostiske problemstillinger
Revideret af Psykiater Morten Birket-Smith
Diagnosen PTSD kan stilles gennem en sygehistorie med udsættelse
for traumer, en reaktion med intens frygt, hjælpeløshed eller
rædsel, genoplevelse af symptomerne, undvigelsessymptomer og stærk
vågenhed.
PTSD kan være:
- Akut - symptomerne varer 1-3 måneder
- Kronisk - symptomerne står på mere end 3 måneder i træk
- Forsinket - hvor symptomerne fremkommer mindst 6 måneder efter
traumets opståen.
En diagnose kræver, at starten på symptomerne genoplevelse,
undvigelse, følelsesløshed og vågenhed skal være direkte forbundet
med den traumatiske hændelse.
Diagnosen akut belastningsreaktion kan stilles, hvis den
traumatiserede person udviser symptomer på tilbagetrækning,
genoplevelse, undvigelse og vågenhed inden for en måned efter
traumets opståen.
En nøglefaktor for diagnosen PTSD er, at den undvigen og frygt,
der er forbundet med traumet, forekommer i mange af livets
områder. Hvis denne undvigen og frygt er begrænset til et
specifikt aspekt af traumet eller til en specifik genstand eller
situation, kan diagnosen enkeltfobi være mere passende.
Hvis man f.eks. tager en person, der overlevede en drukneulykke
og simpelthen undgår at svømme og er upåvirket i andre områder
af livet, vil en enkeltfobi være den mest sandsynlige diagnose. Men
hvis personen undgår at svømme, ikke kan være i nærheden af en
sø, ikke kan køre tæt på vand, ikke kan sove og skifter
mellem følelsesløshed og høj vågenhed, vil man overveje diagnosen
PTSD.