Hvad er en traumatisk hændelse?
Revideret af Psykiater Morten Birket-Smith
Definitionen af en traumatisk hændelse omfatter både hændelsens
karakter og personens reaktion på hændelsen.
Hvad angår hændelsens karakter, skal personen have oplevet eller
overværet en katastrofelignende begivenhed med livsfare eller
risiko for alvorlig tilskadekomst eller med trusler mod egen eller
andres liv og førlighed. Reaktion på en sådan hændelse vil ofte
komme forsinket efter nogle uger eller få måneder.