Hjertesygdom og depression

Afdelingslæge, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Bispebjerg Hospital Alice Rasmussen

De fleste mennesker bliver naturligt nok meget chokerede, hvis de bliver ramt af alvorlig sygdom. Det gælder ikke mindst, hvis det er en sygdom, der rammer et så livsvigtigt og centralt organ som hjertet, og det er derfor normalt, at vi går i krise i en sådan situation.

En krise er dog en tilstand, der forholdsvis hurtigt går over, hvorefter vi lærer at tilpasse os de nye vilkår. De fleste mennesker har styrke til at kunne tilpasse sig nye situationer, og nogle af os oplever endda, at vi vokser og bliver klogere som følge af krisen.

Men hvad sker der, når krisen i stedet for at gå over bare bliver ved og ved og i stedet udvikler sig til en depression? Så bevirker krisen ikke længere, at vi udvikler os og bliver stærkere og klogere. I stedet kommer vi ind i en negativ spiral, der trækker os ind i en kronisk depressiv tilstand, der sluger både kræfter og gå-på-mod.

Depression hyppig hos hjertepatienter

Vores kultur har stor accept for, at patienter bliver deprimerede i forbindelse med fysisk sygdom. Depression er meget hyppig hos gruppen af patienter med hjertesygdom, og det anses derfor ofte som en normal reaktion.

Undersøgelser tyder på, at ca. 20% af de patienter, som bliver indlagt med iskæmisk hjertesygdom, udvikler en svær depression, mens op mod 30% har en let depression efter udskrivelsen. Et lignende tal ser man hos ambulante patienter med iskæmisk hjertesygdom (hjertesygdom med iltmangel i hjertet). Forskningsdata tyder på, at depression hos denne gruppe patienter ofte ikke behandles, og i det hele taget generelt underdiagnosticeres, altså slet ikke opdages.

I de sidste 10-15 år er mængden af forskningsresultater, som kæder depression og iskæmisk hjertesygdom sammen, steget markant. Depression er blevet identificeret både som risikofaktor for udvikling af iskæmisk hjertesygdom og som risikofaktor i efterforløbet af hjertesygdommen. Man har fundet, at hjertepatienter med depression har en højere dødelighed end hjertepatienter, som ikke har depression. Depression er altså en behandlingskrævende sygdom også hos hjertepatienter.

Øger dødeligheden

De seneste 10 års forskning tyder på, at depression hos patienter med iskæmisk hjertesygdom øger dødeligheden 3-4 gange. Deprimerede hjertepatienter dør altså 3-4 gange så hyppigt som de patienter, der ikke udviser tegn på depression i løbet af de første seks måneder, efter at hjertesygdommen er konstateret.

Denne øgning er ikke begrænset til svære depressioner, men ses også hos hjertepatienter med lette depressioner. Forskning har vist, at den negative påvirkning, som depression har på iskæmisk hjertesygdom, er lige så stor som påvirkningen fra andre negative faktorer som rygning og forhøjet blodtryk, graden af forkalkning og påvirkning af hjertets evne til at pumpe effektivt.

Andre undersøgelser viser en lignende negativ effekt af depression efter en blodprop i hjernen. Undersøgelser tyder endda på, at selv det at være lidt psykisk skrøbelig og sårbar – uden at være egentlig deprimeret – også kan være disponerende til (dvs. gøre en mere modtagelig for) udvikling af iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjernen.

Forbindelsen ikke fuldt klarlagt

De biologiske forbindelsesled, der kan forklare sammenhængen mellem depression og iskæmisk hjertesygdom, er ikke fuldt ud klarlagt, men forskningsdata peger på flere mulige biologiske mekanismer. Blandt de faktorer, som er centrale for sygdomsudviklingen ved kombinationen af depression og iskæmisk hjertesygdom, er:

• Øget aktivitet i det sympatiske nervesystem
• Mindsket variation i hjertets evne til at variere den hastighed og kraft, som det slår med
• Aktivering af blodpladerne så de nemmere danner blodpropper.

Hypotesen om, at depression medfører øget aktivering af blodplader, er central for sammenhængen mellem depression og død efter iskæmisk hjertesygdom. Depressionens indflydelse på risikoen for at dø efter iskæmisk hjertesygdom skal formentlig forstås i lyset af den stressbelastning, som kroppen udsættes for. At have en hjertesygdom og samtidig være deprimeret, er vel en af de mest stressede situationer, som et menneske kan tænkes at være i. Hvis vi ser på, hvilken påvirkning stress kan have på kroppen hos et normalt og rask menneske, kan vi begynde at forestille os, hvorfor det kan være decideret farligt for en hjertepatient at blive stresset pga. en depression.

Stressens påvirkning

Den menneskelige stressrespons – dvs. vores reaktion på en stresspåvirkning – er primært tilpasset et liv i en verden, der så helt anderledes ud, end den gør i dag. Mennesket levede i en verden, hvor det at kunne reagere fysisk hurtigt og effektivt, var af afgørende betydning for at undgå at blive dræbt og også en af forudsætningerne for at kunne jage og skaffe den daglige føde.

Flere tusinde år senere er det den samme reaktion, der indtræder, når et menneske bliver stresset:

• Produktionen af adrenalin øges, så vi kan reagere hurtigt
• Blodets indhold af frie fede syrer øges, så vi får mere "brændstof" at bruge af
• Blodtrykket stiger
• Hjertet slår hurtigere og med maksimal kraft, så vi er klar til at yde noget fysisk
• Blodpladerne aktiveres og gør sig klar til at reparere eventuelle skader.

Det store problem i dag er bare, at vi hverken er på jagt eller i en anden kampsituation. Vi ligger formentlig i sengen på hospitalet eller tusser rundt derhjemme og venter på at blive raske, og derfor er kroppens reaktion helt uhensigtsmæssig. Det er formentlig årsagen til, at depression og det deraf følgende øgede stressniveau har så negative konsekvenser for hjertepatienten.

Viden er vigtig

Depression i sig selv er en meget ubehagelig sygdom med dramatiske konsekvenser for livskvaliteten, både for patienten og dennes familie. Men depression øger også omkostningerne i sundhedsvæsnet og påvirker endvidere patienternes evne til at følge lægens anvisninger både i forbindelse med at tage ordineret medicin og i forbindelse med anbefalede livsstilsændringer, fx kostvaner, rygestop samt motion. Depression er derfor ikke noget, der kun vedkommer psykiatere.

Alle de konsekvenser, der opstår som følge af depression og angst hos hjertepatienter, er ganske alvorlige. Det er derfor vigtigt også at formidle denne viden til andre dele af sundhedsvæsnet, således at de psykiske komplikationer kan blive identificeret og behandlet – først og fremmest hjertelægerne, som jo er dem, der ser disse patienter.

Forskningsprojekt på Bispebjerg

Der mangler viden om sammenhængen mellem depression og hjertesygdom, og vi er derfor en gruppe læger på liaisonpsykiatrisk og kardiologisk afdeling på Bispebjerg hospital, der netop har sat en større undersøgelse i gang. Undersøgelsens formål er, at beregne hyppigheden af depression og angst hos en gruppe patienter med iskæmisk hjertesygdom samt undersøge effekten af 12 måneders forebyggende antidepressiv behandling på en række områder, der har betydning for patientens helbred, rehabilitering og livskvalitet.

Undersøgelsen finansieres af Lundbeck, Hjerteforeningen og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, og resultaterne forventes fremlagt en gang i 2005.