Stress og trivsel

Psykolog, ph.d., adj. professor Irene Oestrich

Indenfor psykologien har der altid været en sammenhæng mellem hvor stresset et menneske er, og hvordan han eller hun klarer en bestemt opgave. For højt stressniveau går ud over opmærksomhedsfunktionen, koncentrationen, hukommelsen og mulighederne for at handle hensigtsmæssigt.

Ekstreme former for stress kan med stor risiko føre til psykisk sygdom, angst og depression samt udbrændthed og manglende interesse og lyst.

Mange mennesker, der ikke lærer at hamle op med stress, overvældes af træthed, irritabilitet og angst samt en række fysiske helbredsmæssige symptomer. Selvom de ved, at noget er rivende galt, er de stadig ikke i stand til at ændre deres livsstil.

Stress betragtes som en livsstilssygdom, men også som en risikofaktor ved en række psykiske lidelser – bl.a. depression.

Stress opleves både som fysisk udmattelse og mental nedbrydning. Der er tale om et fysiologisk arousal, når man er stresset, og det opleves som en ophidselsestilstand, med rastløshed, manglende overblik, overbelastning og en række symptomer.

Dårligt humør en stressfaktor

De fleste, der har prøvet at være deprimerede, får ændret deres følelse af sikkerhed og spørgsmålet "hvornår får jeg den næste", kan i sig selv udgøre en stresspåvirkning, der gør en tidligere deprimeret mere sårbar.

Mennesker, der har lidt af depression, er forståeligt nok sårbare overfor tilbagefald. De oplever, at selv "normalt" dårligt humør kan udløse symptomerne.

Dårligt humør er i sig selv en stressfaktor. Men det at være ked af det er en normal følelse, der, som alle andre følelser i det menneskelige følelsesrepertoire, tjener det formål at advare og at regulere adfærd. Hvis der er fare på færde, er det hensigtsmæssigt at mobilisere energi og vende opmærksomheden mod den eller det, som udgør faren.

Indbildt fare

Men tit spiller tankerne os et puds, og vi reagerer på en "indbildt fare".

   Vi hjerter dør af angst bare ved tanken:
   ... tanken om at du elsker drager bort for altid
   ... på øjeblikke der kunne have været skønne, men ikke var det
   ... på skatte der kunne være blevet fundet, men som blev liggende skjult i sandet for altid.
   For når vi tænker på det, lider vi forfærdeligt!

Disse ord er fra bogen Alkymisten, skrevet af Paolo Coelho. De er værd at tænke over, for vi skaber selv meget af vores dårlige humør i vores tanker, inden der overhovedet er kendsgerninger, som retfærdiggør, at vi mobiliserer så stærke følelser.

Angsten og bekymringen for at få en ny episode med depression, kan i sig selv virke som en trigger (udløser), der kan reaktivere de samme depressive tankemønstre, som var tilstede ved den sidste depression, man oplevede.

Videnskabelige undersøgelser har vist at

• kognitivt sårbare personer kan aktivere en ny depressions episode, når de er i almindeligt dårligt humør
• kognitivt sårbare personer forstærker deres egne negative tanker og følelser og skaber flere negative tanker
• sårbare personer kan få mindre og midlertidige humørændringer til at eskalere til alvorlige depressionssymptomer.

Derfor er det afgørende, at vi tager stressfaktoren alvorlig og al depressionsbehandling bør indeholde copingstrategier overfor stress – dvs. strategier til at håndtere og tackle de tanker og følelser, som er helt centrale i udviklingen af en depression. Ligesom det er meget vigtigt at opbygge robusthed i de raske faser, hvor man har overskud.

Fysisk reaktion

Stress er en fysisk reaktion på en række påvirkninger. Mellem sundhed og sygdom ligger stresstilstanden, og negativ stress kan bringe dig ind i sygdomstilstanden.

Vedvarende stress kan føre til udbrændthed og til depression, hvis det står på længe nok. Der er mange måder at forstå stress på. Hvis man foretager en undersøgelse i et land som Danmark, vil omkring 70% på en arbejdsplads rapportere, at de er middelsvært eller svært stressede i forbindelse med deres arbejde. Endnu flere af dem vil give udtryk for at være rimeligt tilfredse med deres arbejde.

Stress er imidlertid ikke nødvendigvis en dårlig ting. Når man lærer at kontrollere stress, vender det sig til styrke og kreativ energi.

Mange mennesker

Stress-management er desværre blevet en forretning, fordi mange mennesker i vores samfund tilbringer hele deres liv med at forsøge at hamle op med skadelige mængder af ukontrolleret stress. Men den professionelle, der skriver eller taler om, at stress kun er skadeligt for krop og sjæl, har falske motiver.

Stress kan også være positiv: at glæde sig til noget, at være ophidset eller spændt eller vente utålmodigt på noget man gerne vil.

Alle mennesker har brug for at finde balancen mellem overstimulation og understimulation. Der findes med andre ord såvel skadelig stress som gavnlig stress. Men når vi går og siger: "Gud hvor er jeg stresset", er det sjældent, fordi vi nyder den tilstand.

Stress opleves forskelligt

Stress opleves så forskelligt, som mennesker nu kan være forskellige. Stress opleves som negative følelser, (angst er tæt forbundet med stress, og de samme fysiologiske reaktioner i kroppen gør sig gældende ved stress og angst).

Det opleves som forstyrrelser eller afbrydelser af aktiviteter, og det opleves som trusler på helbredet. Stress har ofte med overstimulering at gøre, og de kendte stressorer har med de primære behov at gøre: Kulde, varme, støj, sult, tørst, mangel på noget man har brug for.

Det kan gå ud over det kognitive funktionsniveau, hvis man overskrider sin egen stresstærskel og det mærkes som: nedsat koncentration, nedsat hukommelse, irritabilitet og nedsat lyst og interesse.

Positiv stress

Stress kan være positivt som en velkommen udfordring, eller noget der øger energien og motivationen. Det hedder "eustress" eller bare positiv stress.

Det er den form for stress, som opstår når man glæder sig til noget som man ikke kender udfaldet af.

Stress kan også udløses af stor glæde, lykke og stærkt ønskede positive følelser (som i forelskelse). Det er næsten de samme fysiologiske responser som i negativ stress, men den psykologiske effekt er helt anderledes. Positiv stress virker på mange måder som modgift for negativ stress. Det drejer sig om at få tilstrækkelig stimulation.

Stress kan nemlig også være forårsaget af kedsomhed, altså understimulation.
Når man overskrider sin egen stresstolerance går det ud over ens præstationer og når man udvider sin egen stresstolerance, bliver man mere robust.

Konstruktive tanker

Selvom negative tanker er en stressor, betyder det ikke, at det er stressreducerende "bare" at tænke positivt. Konstruktive tanker skal opfylde bestemte kriterier for at være konstruktive. Det skal være realistiske og bevislige, således at trygheden og sikkerheden for det man tror på, også kan bekræftes af fakta.

De tidlige stressteorier placerede stresscentret meget snævert i hjernen, men moderne psykobiologer har vist, at der er tale om et omfattende system af hjerneprocesser, der involverer emotionelle oplevelser og fysiologisk arousal.

En del mennesker reagerer med meget negative tanker på de fysiologiske symptomer: Mit hjerte banker, der er noget alvorligt galt med mig. I alle tanker og følelser er hele hjernen og dens kompleksitet involveret.

Manglende motivation og koncentration

Under stress reagerer mennesker med at "lukke af". Det skal virke som en slags selvbeskyttelse og opleves subjektivt som, at energien mangler, motivationen mangler og koncentrationen bliver dårlig.

Man oplever at være i nød: Føler sig anspændt på en ubehagelig måde, føler sig ulykkelig eller bedrøvet, føler at man har mistet kontrollen.

Desuden opstår en række bekymringer, hvor man overdriver såvel fare og trussel og underdriver egen evne til at klare det. Man bliver selvcentreret, får lavt selvværd, bliver overmandet af påtrængende negative tanker både om egen kapacitet og om krav og forventninger udefra.

Evnen til at vurdere og bedømme en given situation bliver stærkt kompromitteret. Det hjælper ikke at lukke af eller forsøge at undertrykke følelser - tværtimod. Følelser der undertrykkes forsvinder ikke, de stiger i intensitet.

• Den betydning, vi tillægger de begivenheder, vi oplever, er afgørende for, om vi føler os belastede eller opmuntrede. Der er således tale om en kompleksitet af reaktioner i krop og adfærd, tanker og følelser.
• Selvværd er en væsentlig faktor. Det handler om det syn, man har på sig selv. Det man siger og dybest set tænker om sig selv i forhold til verdenen omkring én. Man kan tåle meget stress og uforudsete begivenheder og endda negative overraskelser, når man bevarer et positivt billede af sig selv, sine egne evner og sine fremtidige muligheder.
• Selvværd kan være skadet fra starten af livet, og så skal der som regel psykologisk behandling til at reparere det. Psykoterapi kan ændre selvtillid og selvværd og opbygge færdigheder. Ikke en hvilken som helst form for psykoterapi, men kognitiv terapi, der arbejder direkte med opbygning snarere end som de traditionelle terapier med tolkninger og hypotetisk spekulation i årsager.

Kroppens reaktioner

Stress er en kropslig begivenhed. Under stress øges det fysiologiske arousal (ophidselse og anspændthed i kroppen), og kroppen reagerer med angstsymptomer. Der er i virkeligheden tale om en normal overlevelsesstrategi.

Når der er fare på færde, skal vi kunne handle hurtigt og hensigtsmæssigt. Det drejer sig om kamp eller flugt, og i kroppen sker følgende:

• Blodsukkeret stiger
• Pupillerne udvider sig
• Svedkirtlerne afgiver væske
•  Hjertet slår hurtigere
• Munden bliver tør
• Musklerne trækker sig sammen og spændes
• Blodet søger væk fra arme og ben og samler sig i hoved og bryst.

Alt dette er advarselssignaler. Der er fare på færde - eller som det ofte er tilfældet, indbildt fare på færde, og kroppen får besked på at reagere. Den ændrer sin kemi for at beskytte sig.

Hormoner stimuleres

Når advarselskontakten slås til, stimuleres hormoner, der aktiverer den sympatiske del af det autonome nervesystem.

Pupillerne udvider sig, for at synet kan øges, hjertet banker hurtigere, således at blodgemmenstrømningen i de vitale organer kan øges, åndedrættet øges for at skaffe mere ilt, musklerne spændes for at arm og ben kan bevæges hurtigere og mere præcist.

Der er således tale om normale, sunde, overlevelsesfremmende ændringer i kroppens fysiologi. Under normale omstændigheder, når der opstår fare, er vi optaget af den farlige situation, og hvad vi skal gøre, og vi lægger ikke mærke til kroppens reaktioner. Men når det drejer sig om "pseudo-fare" eller indbildt fare, stress og belastning, giver kroppens arousal anledning til kortslutninger.

Fysiske fornemmelser

Vi retter opmærksomheden mod de fysiske fornemmelser og de angstfyldte tanker snarere end at gøre noget for at løse problemet - på den måde øges den stressfulde tilstand. Åndedrættet kommer ofte ud af balance under stress, således at vi trækker vejret hurtigt og overfladisk med den øverste del af lungerne.

Der sker en forøgelse af ilttilførslen og mængden af kuldioxid stiger (ved hyperventilation). Dette bringer kroppen i endnu større stressberedskab, og symptomerne forværres:

• Hjertet banker uregelmæssigt
• Du bliver svimmel eller føler dig underligt tilpas i hovedet
• Du trækker vejret uregelmæssigt
• Du kan få kvælningsfornemmelser
• Føle en klump i halsen
• Få synkebesvær
• Få smerter omkring brystregionen
• Få tågesyn
• Være følelsesløs eller have prikkende fornemmelser i munden, hænderne og fødderne
• Få muskelsmerter eller kramper
• Få rysteture
• Få kvalme
• Føle dig træt og udmattet
• Føle forvirring og have svært ved at tænke eller koncentrere dig

Hvis disse symptomer bliver kroniske, nedsætter de funktionsniveauet på alle områder. Symptomerne kan udløses af alt:

• Præstationer
• Trusler
• Kedsomhed
• Frustration
• Tab eller trusler om tab
• Fysiske påvirkninger
• Tankerne.

Stress er en kognitiv begivenhed - en tankemæssig konstruktion. Når vi er stressede tænker vi typisk:

• Jeg kan ikke klare det
• Jeg holder det ikke ud
• Jeg slår ikke til
• Jeg kommer til kort
• Det er pinligt
• De andre må ikke opdage, at jeg ikke magter det.

Men mennesker bruger også metakognitioner til enten at korrigere sig selv eller cementere deres mistolkning. Vi tænker, om det vi tænker.

Når jeg tænker: "Jeg kan ikke klare det, jeg slår ikke til, så er det sandt". Det kalder vi negative automatiske tanker, de øger stress og belastning. I stedet kan vi på det kognitive plan lære at reparere skaden:

Når jeg tænker: "Jeg kan ikke klare det, glemmer jeg at finde ud af, hvad der skal til, for at jeg kan klare det". Mit behov er at lære at hamle op med det. Det er ofte i tankerne, at problemet vedligeholdes. Den situation, som udløser stressreaktionen kan være en udefra kommende påvirkning, eller det kan være dine egne tanker, der udløser reaktionen.

Katastrofetænkning

Mange mennesker har problemer med det at præstere. Lige fra starten bliver man indpodet, at for at være noget værd som menneske, skal man kunne klare alt. Succes bliver gjort til en mærkelig ting, som måles på ens præstation alene.

Der opstår perfektionistiske ideer, såsom "jeg må ikke lave fejl", "jeg skal kunne klare alle opgaver", "jeg må ikke være forsinket", "jeg må ikke give op".

Der opstår også mærkelige ideer om andres forventninger: "Hvis ikke jeg har succes (tjener mange penge, bliver berømt, lever op til forventningerne) er der ingen der kan elske mig... og så...". Fænomenet hedder katastrofetænkning.

Belastningen ved negative tanker, som fører til negative følelser er så høj, at det påvirker såvel den indre tilstand som adfærden. Desuden forsøger man at reparere på en helt utilstrækkelig måde: Overdreven spisning, druk, stoffer, overdreven adfærd (spil, sex, falsk selvværd ved pral og forskellige former for kompensation).

Der er både noget galt med de regler, man lever efter, når man er stresset, og der er især noget galt med de formodninger man har om konsekvenserne, hvis ikke man lever op til reglerne.

De negative tanker udløser angst, depression og utilfredshed samt lavt selvværd. Tanker som: "Jeg er ikke god nok, når jeg ikke kan klare det", arbejder direkte imod en løsning. Der står ikke skrevet nogen steder, at man skal kunne klare alt, eller at menneskelig værdi har at gøre med præstationer.

Af og til bliver ens præstationer forringede af helt andre årsager, end at man ikke slår til. Og skulle det endelig være sandt, at man ikke slår til, så kan man gøre noget ved det også. Man kan træne færdigheder, som man ønsker at beherske.

Sorg

Nogle gange overvældes man af begivenheder, som man hverken kunne forudse eller hindre. Så reagerer man med sorg. Sorg er en stærk og intens følelse med fare for overbelastning af hele det følelsesmæssige system.

Når noget eller nogen vi elsker eller virkelig sætter pris på forsvinder fra vores liv - eller vi frygter vil forsvinde fra vores liv - reagerer vi med en smertefuld proces, vi kalder sorg. Her kommer vi igennem en række følelser og tilstande: Chok, benægten, depression, skyld, angst og aggression, og vi udvider hele tiden vores repertoire under denne proces.

Ulykkeligheden skal være midlertidig. Den er nødvendig, men det er også nødvendigt at vende tilbage til et integreret og velfungerende liv. Under en sorgproces udvides ens tolerance og accept overfor stærke følelser, og der opstår større robusthed. Næste gang er man bedre forberedt.

Reducere stress

Vi kalder det coping strategier - de metoder, der skal til for at lære at hamle op med stress. Der er mange måder at reducere stress på.

Stress mærkes i kroppen, og man kan mindske eller fjerne de fysiske symptomer gennem beroligende vejrtrækning og muskelafspænding. I vejrtrækningsøvelserne kommer åndedrættet i balance ved at ændre tempo og rytme, og i muskelafspændingen kommer kroppen i balance ved at stimulere det parasympatiske nervesystem gennem systematisk neuromuskulær afspænding.

Når man mobiliserer det parasympatiske nervesystem, opnår man at:

• iltoptagelsen mindskes
• åndedrættet bliver langsommere
• hjerteslaget bliver langsommere og roligere
• blodtrykket falder
• muskelspændingerne mindskes
• der opstår en voksende fornemmelse af ro og lethed i krop og tanker

Øvelse

Det er en stærk modgift mod stress og kan opnås gennem denne simple øvelse:

Naturlig vejrtrækning a)

• Træk langsomt og blidt en normal mængde luft ind gennem næsen, så den nederste del af lungerne fyldes op (maven vil udvide sig og brystkassen forbliver i ro)
• Pust stille og roligt ud gennem næsen.

Fortsæt denne stille vejrtrækningsøvelse og læg mærke til, hvordan den livgivende ilt spreder sig i hele din krop. Koncentrer dig om at finde en behagelig rytme og tænk kun på din vejrtrækning.

Naturlig vejrtrækning b)

Hvis du er blevet ophidset, skal der beroligelse til:

• Træk vejret langsomt og dybt ind gennem næsen og fyld først den nederste del af lungerne og derpå den øverste
• Hold vejret, mens du tæller til tre
• Pust langsomt ud gennem let sammenknebne læber, samtidig med at du slapper af i ansigtsmuskler, kæber, skuldre og mave.

Øv dig i denne teknik mindst ti gange dagligt i flere uger, så du kan være sikker på, at den virker automatisk, når du har mest brug for det.

Muskelafspænding

En anden modgift mod stress er muskelafspænding og opnåelse af totalt velvære og afspænding i krop og sjæl.

Neuromuskulær afspænding til daglig brug:

• Find et uforstyrret rum og sæt dig mageligt tilrette. Luk øjnene, og træk vejret roligt og normalt. Lad alle foruroligende eller ophidsende tanker forsvinde og skab et indre billede af en rar situation
• Spænd musklerne i dine arme, skuldre og nakke. Hold spændingen 10 sekunder, og slap så fuldstændig af igen (20-25 sekunder)
• Spænd i ansigtsmusklerne ved at knibe øjnene sammen, rynke panden og presse kæber og læber sammen. Hold spændingen 10 sekunder, og slap så fuldstændig af igen (20-25 sekunder)
• Tag en dyb indånding og hold vejret (5-6 sekunder, eller så længe du kan). Pust så langsomt ud igen og slap af (20-25 sekunder)
• Træk maven ind og spænd den så meget, du kan. Hold spændingen i 10 sekunder. Slap fuldstændig af igen (20-25 sekunder)
• Stræk benene frem, bøj fødderne og spænd musklerne (10 sekunder). Slap helt af 20-25 sekunder)
• Gentag øvelserne 1-5.

Hengiv dig til fantasien og forestil dig en behagelig scene (med indholdet "Det bedste der kan ske"), og lad kroppen være afslappet, varm og tung. Bliv i denne tilstand nogle minutter, og vend så tilbage til almindelig aktivitet igen, idet du føler dig frisk og godt tilpas.

Øv dig dagligt i teknikken, det tager 10-15 minutter og øger den parasympatiske aktivitet i dit nervesystem, det betyder at du har lettere ved at falde til ro, når du rent faktisk er i en ophidsende situation.

Konfrontér problemet

Når man er stresset, søger man ofte ubevidst at komme væk fra det stressudløsende ubehag. Men undvigelsen lærer os ikke at hamle op med noget som helst. Det er bedre at konfrontere og identificere problemet og finde ud af, hvilke løsninger der er tilgængelige. Og så hvilke løsninger der er realistiske.

Undvigelsen er en falsk sikkerhedssøgende adfærd, der ikke hjælper nogen ret langt, tværtimod vil den tit øge problemet.

At hamle op med stress har meget at gøre med selvbeskyttelse. Selvbeskyttende adfærd kræver bestemte færdigheder.

Selvtillidsfærdigheder: At holde på sine rettigheder, at sige fra, at stille krav, at bede om hjælp, at fjerne sig fra situationer, som er skadelige og at nærme sig det, man har brug for.

For nærmere metoder se:

• Tankens Kraft - kognitiv terapi i klinisk praksis, Dansk Psykologisk Forlag (Oestrich, 2000)
• Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder, Psykiatrifondens Forlag (Oestrich 1998)
• Selvværd og nye færdigheder, Psykologisk Forlag (Oestrich, 2003)
• Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende, Politiken (Oestrich
  2009)
• Slip Angsten – gør op med frihedens værste fjende, Politiken (Oestrich, 2010)
• Bedre Selvtillid. Psykiatrifonden (Oestrich, 2009)

Tilnærmelse og undvigelse

Balancen mellem falsk sikkerhedssøgende adfærd og selvbeskyttelse er af og til en vanskelig balance. Det drejer sig om tilnærmelse og undvigelse og om at blive god til at gå efter det, man har brug for, og samtidig mindst ligeså god til at undgå det, der er skadeligt. Begge dele er vanskelige og kompliceres yderligere af følelserne, og den betydning som mennesker tillægger det, der overgår dem i livet.

Man kan sige, at modgiften mod stress er en kompleks opskrift:

• Balance og ro i kroppen
• Udvikling af selvtillid
• Udvikling af positive forestillinger
• Prioritering af opgaver og evne til at møde dem én ad gangen
• Evne til at kende egne grænser og sige fra samt en række andre færdigheder, som er selvbeskyttende
• Evne til at tolerere negative hændelser
• Hele tiden sørge for at have positive elementer i sin livssituation og bevare det, der er vigtigt for én selv - ikke mindst i forholdet til betydningsfulde andre.

Nydelse og velbehag

Husk den enkelte har uendelige muligheder for at opsøge de ting, som giver nydelse og velbehag: God mad (både et primært behov og et behov for kreativitet og nydelse), stimulanser med sanseligheden i behold (sanseløs druk eller overforbrug giver negative bivirkninger), god og meningsfuld kontakt til andre (alt for megen tid tilbragt med nogen, der enten ikke siger en noget, eller som virker nedbrydende, er en risikofaktor), dejlige interesser som kunst og musik og samvær, som er ægte stimulerende.

Kærlighed er selvfølgelig en helende faktor, men kan være stærkt belastende, når den ikke er gengældt. Forelskelse er klart en stressfuld begivenhed, samtidig med at den er vidunderlig og for de fleste uundgåelig.

Frygt for ikke at være god nok

Alt det der kan hindre dig i positive oplevelser giver stress. Mange mennesker har meget irrationelle tanker og ideer, som kan hindre dem i at opnå nydelse og velbehag. Mange af disse ideer dækker over angst for ikke at være god nok, (hvis jeg lader være med at forsøge, risikerer jeg ikke at blive skuffet).

Frygten for ikke at være god nok er undergravende. Et menneske er godt nok i sig selv - punktum. Så pas på de kunstigt formulerede succeskriterier, der florerer alle vegne i medierne og i menneskers kommunikation med hinanden.

Selvom man ikke nødvendigvis har råd til alt, altid har succes i kærlighed eller opnår sine arbejdsmæssige og sociale mål, så har man sin helt egen menneskelige værdi. Man er simpelthen god nok, fordi man er til, og som menneske fortjener en tilværelse med mange muligheder.

At udnytte sine muligheder er en kunst. Det kræver stor energi og engagement. Udnyttelsen må heller ikke ske på bekostning af andre, for så giver det bagslag. Det kræver meget tro på det, man gør, og så kræver det, at man lærer at hamle op med den stress og frustration, som betingelserne eller andre mennesker er med til at udløse.

• Vær fremfor alt modig
• Håb på det bedste
• Forbered dig på det værste
• Og tag så tingene helt som de kommer.

Stress er livets gnist

Forestil dig, at du rejser flere hundrede tusind år tilbage i tiden. Det er nat og det primitive menneske kigger på ilden i en fremherskende steppebrand. Ilden er udenfor kontrol og spreder sig igennem skoven, udrydder alt. Den skaber angst og terror.

Mennesket føler, at der er god grund til at være rædselsslagen og overvældet. Han ser på destruktionen, som ilden skaber og kan intet stille op. Rejs så tilbage til nutiden. Ilden er den samme, den giver lys og kraft. Den bruges til mange formål lige fra hygge og skønhed til arbejdsmæssig komfort og teknologisk udvikling.

Den kan stadig destruere, men ikke når den er under kontrol. Elementet er det samme, men mennesket er nu i stand til at kontrollere og bruge det til sit eget bedste.

Stress kan ligesom ilden betragtes som livets gnist. Det kan medføre destruktion, skade og elendighed eller skønhed og energi. Man er bare nødt til først at lære at beherske det. Man kan ikke flygte fra stress, men man kan lære at lade den arbejde for sig i stedet for imod sig.

Kilder

• Mathews Gerald, Davies D. Roy, Westerman Stephen J og Stammers, Rob B. (2000)
• Human Performance. Cognition, stress and individual differences. Psychology PressEast Sussex. England
• Milsted, Thomas (1999) Sådan tackles stress. Børsen
• Oestrich, Irene Henriette (1998) Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder. Psykiatrifondens Forlag
• Oestrich, Irene Henriette (2000) Tankens Kraft - kognitiv terapi i klinisk praksis. Dansk Psykologisk Forlag
• Oestrich, Irene Henriette (2004) Selvværd og nye færdigheder – en manual til dig I udvikling. Psykologisk Forlag
• Oestrich, Irene Henriette (2009)Slip bekymringerne – gør op med lykkens værste fjende, Politiken
• Oestrich, Irene Henriette (2009) Bedre selvtillid. Psykiatrifonden
• Oestrich, Irene Henriette (2010)Slip Angsten – gør op med frihedens værste fjende, Politiken
• Sharpe Robert & Lewis David (1977) Thrive on Stress. Souvenir Press. England.