Gift med Mette

Bruno

Det er præcis tre år siden, min hustru, Mette, blev rask. Hun havde i en lang periode lidt af en depression uden, vi vidste det.

Mette er en livsglad, udadvendt person. Men da hun i længere tid havde skrantet med svimmelhed, opkastninger og hovedpine, begyndte al energi og initiativ langsomt at sive ud af hende.

Der er noget galt

Ingen af os havde nogen ide om, hvad der var galt. Måske var det symptomer på begyndende overgangsalder? Vi mistænkte også Mettes arbejde for at være for krævede. Mette er sygeplejerske. Vi brugte megen tid på at tale om det. Vi troede inderst inde, at vi kunne klare tingene selv. Lægebesøgene gav ikke svar på noget.

En alvorlig sygdom?

Efterhånden havde Mette tabt 10 kg. Derfor begyndte jeg at blive bange for, at hun led af en alvorlig sygdom. Efter en tid, hvor Mette havde lidt af kraftig hovedpine, blev hun indlagt til observation. Hendes læge var bange for, at det kunne være en hjernetumor. Mette blev pumpet med medicin uden kontrol og uden orientering. Hun blev også scannet. Scanningen viste, at det ikke var en tumor.

Mette blev udskrevet, men stadig uden kontrol af medicinforbrug. Hverken hospital eller læge tænkte på en nedtrapning.

Den værste periode

Nu stod vi over for den værste periode i hele forløbet. Jeg havde taget ferie i 3 uger. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne gøre ret meget. Men det var vigtigt, at jeg bare var hos hende.

Jeg lyttede og vi talte om, hvordan hun havde det. Når hun havde det værst, holdt jeg om hende og sagde: "At jeg elskede hende".

Efterhånden var de 3 uger gået. Jeg begyndte på arbejde igen. Jeg var bekymret for at tage hjemmefra. Mette havde fået så meget forskelligt medicin, at ingen af os kunne styre det. Vi var bange for, at hun skulle tage for meget medicin. Ikke for at begå selvmord, men for at komme ud af helvedet.

Heldigvis var min arbejdsplads meget forstående. Det betød, at jeg kunne tage hjem, når Mette havde brug for mig.

Der skete noget positivt

Da det hele var ved at køre af sporet, skete der endeligt noget positivt. Mette smed al medicinen ud og forlangte at blive henvist til en psykiater. Hos psykiateren hørte vi første gang ordet "depression". Set i bakspejlet havde alle symptomerne på depression vist sig i Mettes sygdomsforløb. Det var utroligt, at ingen havde haft det i tankerne!

Nu gik det hurtigt fremad. Kombinationen af samtaler og en lille dosis af det nye antidepressive medicin gjorde, at Mette fik det godt i løbet af ca. 3 uger.

Da Mette endelig følte, hun var klar til at genoptage sit arbejde, holdt hun et møde med sine kolleger. Hun ville fortælle om sin sygdom. De havde sært nok ikke ringet eller været på besøg under hele sygdomsforløbet. Nogle af kollegerne kunne ikke forstå, at Mette havde haft en depression. De sagde, at de ikke troede på det. Andre sagde, at de også ville sige, at de var deprimerede. Så kunne de slippe for nattevagt.

Psykiateren havde sagt, at Mette ikke måtte arbejde om natten. En stabil døgnrytme er nemlig meget vigtig for folk med tendens til depression.

Angst og fordomme gør ondt

Jeg var glad for at kunne støtte Mette. Jeg sagde: "Mette, det er uvidenhed fra deres side. Det er sørgeligt. De er endda sygeplejersker. Men jeg ved, hvor syg du var. Jeg ved, at du aldrig ville snyde dig fra en nattevagt".

Som jeg tidligere har nævnt, var mine kolleger meget forstående. Men generelt trak mange sig væk. Vi talte om, at det måtte være angst og fordomme, som fik dem til at trække sig tilbage.

Under Mettes sygdom havde jeg kun vores to drenge på dengang 16 og 19 år at tale med. Mettes ene søster (Mette har 5 søskende) var desuden meget sød til at ringe et par gange om ugen. Hun ringede på trods af, at hun netop havde født en datter. Min ene søster (jeg har 3 søskende) ringede næsten dagligt.

Oplysning er vigtig!

Vi har talt med alle vores venner og familie siden. Vi synes, det er meget vigtigt at oplyse folk om sygdommen depression. Det ligger os meget på sinde at nedbryde de utallige fordomme. Mette har været med til at starte Depressionsforeningen. Det hjælper os selv og andre til yderligere forståelse. Der er hele tiden noget at lære.

Jeg er stolt af at være gift med Mette. Jeg er også glad for, at hun aldrig lader som om, at hun ikke var syg.

Sidst opdateret:: 23. november 2009