Gift med Mette
Bruno
Det er præcis tre år siden, min hustru, Mette, blev rask. Hun
havde i en lang periode lidt af en depression uden, vi vidste
det.
Mette er en livsglad, udadvendt person. Men da hun i længere tid
havde skrantet med svimmelhed, opkastninger og hovedpine, begyndte
al energi og initiativ langsomt at sive ud af hende.
Der er noget galt
Ingen af os havde nogen ide om, hvad der var galt. Måske var det
symptomer på begyndende overgangsalder? Vi mistænkte også Mettes
arbejde for at være for krævede. Mette er sygeplejerske. Vi brugte
megen tid på at tale om det. Vi troede inderst inde, at vi kunne
klare tingene selv. Lægebesøgene gav ikke svar på noget.
En alvorlig sygdom?
Efterhånden havde Mette tabt 10 kg. Derfor begyndte jeg at blive
bange for, at hun led af en alvorlig sygdom. Efter en tid, hvor
Mette havde lidt af kraftig hovedpine, blev hun indlagt til
observation. Hendes læge var bange for, at det kunne være en
hjernetumor. Mette blev pumpet med medicin uden kontrol og uden
orientering. Hun blev også scannet. Scanningen viste, at det ikke
var en tumor.
Mette blev udskrevet, men stadig uden kontrol af medicinforbrug.
Hverken hospital eller læge tænkte på en nedtrapning.
Den værste periode
Nu stod vi over for den værste periode i hele forløbet. Jeg
havde taget ferie i 3 uger. Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne gøre
ret meget. Men det var vigtigt, at jeg bare var hos hende.
Jeg lyttede og vi talte om, hvordan hun havde det. Når hun havde
det værst, holdt jeg om hende og sagde: "At jeg elskede hende".
Efterhånden var de 3 uger gået. Jeg begyndte på arbejde igen.
Jeg var bekymret for at tage hjemmefra. Mette havde fået så meget
forskelligt medicin, at ingen af os kunne styre det. Vi var bange
for, at hun skulle tage for meget medicin. Ikke for at begå
selvmord, men for at komme ud af helvedet.
Heldigvis var min arbejdsplads meget forstående. Det betød, at
jeg kunne tage hjem, når Mette havde brug for mig.
Der skete noget positivt
Da det hele var ved at køre af sporet, skete der endeligt noget
positivt. Mette smed al medicinen ud og forlangte at blive henvist
til en psykiater. Hos psykiateren hørte vi første gang ordet
"depression". Set i bakspejlet havde alle symptomerne på depression
vist sig i Mettes sygdomsforløb. Det var utroligt, at ingen havde
haft det i tankerne!
Nu gik det hurtigt fremad. Kombinationen af samtaler og en lille
dosis af det nye antidepressive medicin gjorde, at Mette fik det
godt i løbet af ca. 3 uger.
Da Mette endelig følte, hun var klar til at genoptage sit
arbejde, holdt hun et møde med sine kolleger. Hun ville fortælle om
sin sygdom. De havde sært nok ikke ringet eller været på besøg
under hele sygdomsforløbet. Nogle af kollegerne kunne ikke forstå,
at Mette havde haft en depression. De sagde, at de ikke troede på
det. Andre sagde, at de også ville sige, at de var deprimerede. Så
kunne de slippe for nattevagt.
Psykiateren havde sagt, at Mette ikke måtte arbejde om natten.
En stabil døgnrytme er nemlig meget vigtig for folk med tendens til
depression.
Angst og fordomme gør ondt
Jeg var glad for at kunne støtte Mette. Jeg sagde: "Mette, det
er uvidenhed fra deres side. Det er sørgeligt. De er endda
sygeplejersker. Men jeg ved, hvor syg du var. Jeg ved, at du aldrig
ville snyde dig fra en nattevagt".
Som jeg tidligere har nævnt, var mine kolleger meget forstående.
Men generelt trak mange sig væk. Vi talte om, at det måtte være
angst og fordomme, som fik dem til at trække sig tilbage.
Under Mettes sygdom havde jeg kun vores to drenge på dengang 16
og 19 år at tale med. Mettes ene søster (Mette har 5 søskende) var
desuden meget sød til at ringe et par gange om ugen. Hun ringede på
trods af, at hun netop havde født en datter. Min ene søster (jeg
har 3 søskende) ringede næsten dagligt.
Oplysning er vigtig!
Vi har talt med alle vores venner og familie siden. Vi synes,
det er meget vigtigt at oplyse folk om sygdommen depression. Det
ligger os meget på sinde at nedbryde de utallige fordomme. Mette
har været med til at starte Depressionsforeningen.
Det hjælper os selv og andre til yderligere forståelse. Der er hele
tiden noget at lære.
Jeg er stolt af at være gift med Mette. Jeg er også glad for, at
hun aldrig lader som om, at hun ikke var syg.