Læs dagbog
Bare lidt tanker
En side i dagbogen "Mine fortællinger. "
Skrevet af Ayaan 17. oktober 2017 19:13
Så er det tirsdag og vi er i fuld gang med efterårsferien herhjemme. Idag har min store dreng T været afsted med farmand på job og jeg har været hjemme med min lille pige A.
Idag har jeg set Anne fra Grønnebakken igen. Der er simpelthen bare noget romantisk over den serie. Jeg husker den gang jeg så på verden med sådan nogle optimistiske øjne som hende. Den gang jeg dagdrømte om fantastiske ting og skrev digte og noveller..
Ja det var den gang.. Men der er nu stadig ting der rører mig selvfølgelig er der det... Her den anden dag gik jeg tur ved en sø og stod længe helt nede ved kanten og betragtede bladene fra et træ dale ned i vandet. Og det rørte mig helt derinde hvor jeg har rigtig svært ved at nå ind.. Det er kun mine børn der kan det ellers.
Men jeg synes jeg skylder dem og mig selv, at jeg arbejder hen imod et liv som gør mig glad. Uden at det kommer til at lyde forkert.. Jeg mener jo også, at man skal elske sig selv før man rigtig kan lære andre at elske sig selv.. Og hvis der er noget jeg ønsker for mine børn er det, at de kommer til at elske sig selv og få lige det liv der gør dem glad.. Så jeg vil kæmpe for det samme... Det er bare svært når man ..... aldrig har lært det?
Min mor havde travlt med at sove da jeg voksede op. Sove og benægte jeg havde problemer. Jeg ved godt det ikke hjælper, at være bitter og se tilbage.. Men fuck hvor er jeg bare bitter nogle gange!
Som 13 år, så hun nogle ar på min arm, som hun seriøst troede på var katten der havde lavet...
I samme periode tog jeg en masse piller, som jeg tænkte skulle slå mig ihjel.. Men jeg faldt bare i søvn. Det opdagede hun aldrig selvom jeg sov det meste af næste dag.
Jeg kan faktisk ikke huske en eneste periode i mit liv, som der ikke har været præget af en eller anden form for usikkerhed og kamp med min psyke.
Men på trods af det. Har jeg en uddannelse, jeg har en kæreste og 2 børn som jeg elsker. Jeg er sku stolt af det jeg har opnået og det jeg kan!.. Men hvor jeg bare trænger til at elske mig selv og være sikker på mig selv. Det hele kommer tilbage til det.. For er det nu nok ? Er jeg nok?
Kommentarer fra andre brugere