Læs dagbog

Ja.. at åbne op for undertrykte ting virker jo som en god ide. Fordi man så kan arbejde med de sager der går en på.. ubevidst.

Men.... Jeg havde virkelig glemt hvad det var jeg ville beskytte mig selv imod.

Jeg er voksen nu. Jeg er stærk. I hvert fald stærkere. Jeg har flere ting at holde fast i hvoraf de to vigtigste er mine to børn..

Men den stemme, som bor sammen med alle de minder, som gør ondt. Ham der viser mig forstyrrede billeder af mig selv der gør skade på mig selv. Hvisker i mit øre kom nu.. kom nu..

Der er så meget smerte og vrede i den dør jeg har åbnet nu. Jeg håber.. Jeg kan lære at gå videre i livet med alt det i baggagen, uden at blive sendt lige tilbage hertil igen. Jeg vil virkelig gerne.