Læs dagbog
Selvmord, meninger, bedreviden
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 11. januar 2018 01:23
Vi er som individer alle forskellige.
Og endda temmelig meget...
Vi har også forskellige diagnoser...
Forskellige livserfaringer, osv.
Og hvis vi her inde skal til at bedømme hvordan andre bør betragte deres tilværelse, og efter hvilken strategi, så går det galt.
Jeg er egentlig ikke lægmand.
Jeg har en uddannelse i socialpædagogik, og erhvervserfaring fra blandt andet psykiatrien, samt med andre udsatte grupper af mennesker.
Det jeg mener andre bør gøre, er udelukkende udtryk for mine egne præferencer, oplevelser og erfaringer.
Og det betyder i al sin enkelhed at jeg ikke kan vide hvad der er en god måde for andre at forholde sig til sig selv på.
Der er kun en rigtig løsning.
Få en kompetent professionel til at behandle, hvis det er hjælp der ønskes.
Nu er jeg så også selv psykisk syg.
Jeg er blevet pensioneret for nyligt, så min sygdom er alvorlig.
Det betyder at jeg har personlige/private oplevelser med det at være psykisk syg, eller at have en diagnose.
Så jeg er rimelig godt klædt på til at forholde mig til det jeg læser.
Jeg har kun mulighed for at støtte, opfordre til at søge hjælp, eller bare udtrykke mine egne tanker...
Nogen har behov for at udtrykke deres smerte.
Og det er i orden at gøre det.
Det har jeg ingen ret, eller viden om, hvorvidt det er en god strategi for dem, eller ej..
Måske er det for mig, men ikke for dig.
En tredie rammer måske et sted midt imellem....
Vi er nødt til at respektere andre mennesker der hvor de er.
Og kan vi ikke det, så lad være med at læse deres dagbøger.
Hvor svært kan det være?
Har jeg, eller andre, brug for at skrive om selvmord, så gør vi naturligvis det.
I så tilfælde er det jo det vi går at bøvler med...
Og min påstand vil altid være at det er bedre at "tale" om det, end at bære på det som en hemmelighed.
Og få det ikke dårligt, når nogen ikke forstår at du skriver hvad du nu gør.
De bedømmer blot din dagbog ud fra deres egne forudsætninger.
Det har intet med dig at gøre.
Med bare en smule omtanke kan vi undlade at gøre i forvejen svære problemer værre.
Og lad mig afslutningsvis slå fast med syvtommersøm....
De eneste proff. er de fagfolk som findes derude i lægehuse, hospitaler, praksis og institutioner.
Og det er dem som skal behandle når der bedes om hjælp til svære problemer (selvmord, psykoser osv.)
Kærlig hilsen, Bip.
Kommentarer fra andre brugere