Læs dagbog

Håbede jeg tog fejl, men

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 23. maj 2018 10:59

Jeg mødte for nogle år siden en kvinde på en skole jeg gik på.
Skolen var mindet på mennesker som led af blandt andet stress, og skulle ruste os til at komme videre, med fag som gav indsigt på flere planer.

Jeg synes det var jævnt kedeligt, og noget uvidenskabeligt, men andre var glade for det.

Kvinden jeg lærte at kende havde det svært.
Hun var uden job, og det var noget af det som gik hende meget på.

Jeg begyndte hurtigt at lægge mærke til at hun havde en del symptomer, og fortalte hende det.
Jeg vovede til sidst at fortælle hende at jeg mente hun havde en diagnose.
Det nægtede hun kategorisk, og hendes læge støttede hende i at hun blot var stresset...

Jeg er jo ikke uddannet læge.
Og jeg kan ikke stille en diagnose.
Men jeg har trods alt været så længe i systemet at jeg både har hørt, set og lært en hel del trods alt.

Jeg var nødt til at droppe forbindelsen til hende til sidst.
Jeg anbefalede hende at opsøge en psykiater, men hun ville ikke.
Hun mente ikke hun fejlede noget.

Årene er gået...

For leden dag fik jeg en sms.
Det var hende.
Hun skrev at hun havde det godt.
Hun skrev også at nu ville jeg nok sige "hvad sagde jeg", for hun havde fået en diagnose.

Jeg tænkte meget over at hun troede at jeg ville slå på at jeg havde ret.

Men jeg synes altså bare at det er synd for hende at hun ventede så længe.
Nu var hun medicineret og havde det godt.
Det kunne hun have gjort for længe siden...

Jeg ved ikke om jeg vil kontakte hende.
Hun ville gerne tale...

Jeg er glad på hendes vegne.
Men også pisse træt af at få at vide at jeg ikke ved hvad jeg taler om.
Det er bestemt ikke første gang det sker.

Jeg har i mange år levet af at iagttage, samle indtryk, og formidle hvad jeg ser.
Og jeg har stort set hele mit liv befundet mig på hospitaler, hos psykologer og psykiatere, og dertil højt specialiserede læger.
Det gør mig hverken til læge, psykolog eller psykiater...
Men noget har jeg for fanden da samlet op.

Skal jeg lade som om jeg intet ved?
Skal jeg holde mine indtryk for mig selv?
Det gør jeg faktisk tit...
Jeg er så træt af at få at vide at jeg ikke ved noget om... noget...

Jeg har ikke lyst til at fortælle andre hvad der er galt med dem.
Det er ikke mit job.
Men når jeg ser mennesker som har det dårligt, så kan jeg ikke altid lade være.
Jeg ved når jeg har ret.
Er jeg i tvivl, siger jeg intet til nogen.

Her på siden kan vi godt give hinanden gode råd.
Det er noget andet.
Vi er jo heller ikke fysisk sammen, så tingene er anderledes her.
Vi ved ikke så meget som hvis man er sammen med folk irl..

Men uden for..
Jeg synes fanemig ikke at det er fedt at få at vide at jeg nu kan sige "hvad sagde jeg"...
Det har aldrig været det som det handlede om.
Det er et spark i nosserne, fordi jeg ikke kan lide at se noget som er i stykker, når det kan fixes...
Jeg ville hellere tage fejl, og at hun ingen diagnose havde.
Det ville være klart bedst for hende.

Men der var en grund til at jeg sagde det til hende.

Jeg tror at jeg trækker følehornene til mig.
Det giver alligevel kun problemer for mig.
Også selv om det er andre som er syge...

Og når det kommer til stykket, så fatter jeg
alligevel ikke så meget så det gør noget...

Kommentarer fra andre brugere

Jeg synes at det var meget flot af kvinden at hun gav dig den tilbagemelding. Det var også godt at hun havde det godt og fik den støtte og hjælp som hun havde gavn af.

Jeg har ofte tænkt på det med det syge og de syge.
Nu taler jeg om de psykiske lidelser.
Jeg har mødt folk som jeg synes er syge (pga deres syn på sig selv eller på mennesker eller virkeligheden) eller folk med personligsforstyrrelser eller andet der ikke får en diagnose eller først får den sent.
der er også syge, der har på mange områder er meget jordnære og som har en sund fornuft om mennesker og nogle ting i verden.
Og så er der nogle ting i verden som er sygt og hvis man ikke kan være i det syge, ja så er man selv syg eller man bliver det.
Det skal det enkelte menneske sygt eller ej så finde rundt i.
Det kræver sin mand og sin kvinde.
Det gør at jeg får lyst til et meget enkelt liv. Men det er ikke altid så enkelt.

Skrevet af Anonym, 23. maj 2018 11:43

Personlighedsforstyrrelser skulle der stå

Skrevet af Anonym, 23. maj 2018 11:44

Kære Bip

Jeg tænker, at måske er det fordi kvinden her ikke kendte dig 100%. Ikke det inderste dig.

Som jeg kender dig, og jeg tror at det er noget af dit inderste du viser herinde, så ønsker du kun at hjælpe, du sætter dig ikke ind i andre menneskers situation for egen vindings skyld, men fordi du simpelthen ikke kan lade være. Sådan er du.

Og jeg tror, at det at du har erfaringen og viden gør at du MÅ bruge det du ved. Du kan ikke bare lade stå til, når der nu er noget at gøre.

Du kan ikke lade være!

Så jeg tror faktisk ikke du kan lave om på det. Og det håber jeg heller ikke, for det er en meget vigtig egenskab du har. Men du må nok acceptere, at ikke alle er modtagelige. Og så er det ikke et ansvar du skal tage på dig. Du kan ikke gøre mere. Og der skal du give spil, så du ikke selv bliver såret.

Håber du forstår? Lidt svært at forklare hvad jeg mener, synes jeg.

Ellers spørg ; )

Kærlig hilsen
jegvinder

Skrevet af Anonym, 23. maj 2018 12:59

Hey Bip. Jeg har det meget skidt, og undskylder hvis jeg ikke kan leve op til dit meget voksen jeg, jeg er blot et menneskebarn og bliver trigge af noget af det du skriv om:( Især noget om en person som du forsvaret på værestedet, at de andre var bange for ham:X Jeg bliver til en østers og er ikke klar over hvor meget det flytter rundt på mit indre, for fysisk reaktioner og psykisk tæv, sådan er det for tiden, det er ikke dig, det er fjernsynet og min familie, o.vs det kan være små ubetydelig ting, men ja forstår det ikke helt selv, skal dog op til min psykiater, om en uge, jeg håber bare du ikke tror jeg ikke vil dig og det du skriver som du går lideskablige op i, ikke interesser mig, tværtom jeg læser det du skriver, men kan ikke ånde og føler stor skam, ved ikke om jeg skulle skrive det?

Jeg har lagt mine våben og mit hjerte på dit bord, hvis du ikke vil skrive samme mere, forstår jeg det godt, og jeg vil slippe dig, for jeg holder alt for meget af dig og din personlighed. Pt. godt indlæg, - vælger at lade andre give dig svar, jeg har ingen energi, men du er betydningfuld lad aldrig andre sige andet, knusss

herfra
Juze.

Skrevet af juce, 23. maj 2018 18:22

Udskriv

Tip en ven