Læs dagbog
Til Lindved, og projekter opgivet
En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 31. maj 2018 07:57
Jeg er vred.
Faktisk pisse gal.
Lindved, du skriver for det første et kontroversielt indlæg vedr. mig, i en andens dagbog.
Det er ikke i orden.
Men værre er det at du vover at påstå at jeg skriver noget, som Anette ikke ville bifalde.
Du mener at jeg benytter mig af at hun er død, til at pynte på det fact at vi havde et tæt forhold?
Er du rigtig klog?
Tror du virkelig at jeg kunne gøre sådan noget?
Jeg synes det er meget langt ude.
Når vi kunne tale om alt, livet, døden, fortid nutid og fremtid, ønsker, drømme, sex, alle forhold i livet, og kunne hjælpe hinanden med mere end intime ting, ja kort sagt vide stort set alt om hinanden, så er det i min verden et tæt forhold.
Og mere end godt.
Jeg kender ægtepar som har været gift i evigheder som kender hinanden mindre end vi gjorde.
Det du sætter som argument for at vores forhold i følge dig ikke var så tæt, og som jeg ikke skulle være ærlig omkring, var at jeg var i tvivl om hvor vidt vi var kærester eller ej..
Og det er rigtigt.
Jeg var en tid i tvivl.
Men det ødelagde bare ikke den tid vi var sammen.
Det var godt.
Uanset om vi skulle kalde os kærester eller venner, var det en fantastisk tid.
Hvilket nogen af hendes børn da også bekræftede efter hendes død.
Jeg har elsket Anette siden jeg mødte hende første gang.
De første 10 minutter ikke, men derefter.
Og jeg elsker hende endnu.
Det er ikke anderledes, og det har ikke været anderledes.
Og det bliver næppe anderledes.
Kort sagt er du kørt ind i en blindgyde.
Du har i dén grad misforstået noget.
Og du roder nogle begreber sammen.
Jeg kan kun synes dårligt om måden du postulerer på.
Du kunne have spurgt hvordan det hænger sammen.
Men du valgte at skrive at jeg lyver, og at jeg påstår noget, fordi Anette ikke kan protestere.
Det ser ikke ret godt ud. og jeg bliver vred over det.
Mest din bemærkning om at Anette ikke kan tage til genmæle.
Det er at overskride en grænse fuldkomment.
---------------------------------
I går var jeg i Distriktpsykiatrien.
Og min medicin nedgang blev accepteret.
Min psykiater var dog ikke meget for at skære yderligere ned på nogle af produkterne jeg får.
Så det bliver desværre ikke til noget at trappe yderligere ned.
Meget ærgerligt....
-------------------------------
Jeg talte med nogen nede på værestedet om at vi måske kunne få mere indflydelse.
Jeg forklarede dem hvad mine tanker var.
De gider bare ikke mere kæmpe for noget der nede.
De er trætte af det.
Så jeg fik den fornemmelse at jeg ville sidde tilbage med alle mine argumenter, mutters alene...
Så det forsøg bliver ikke til noget.
Jeg gider ikke stå alene tilbage med det.
----------------------------
Alt i alt, er alle mine projekter skudt ned.
---------------------------------
Kærlig hilsen Bip.
Kommentarer fra andre brugere