Læs dagbog

Adressen er en af Københavns mere mondæne og beliggende på Strøget. Jeg stiller min cykel udenfor forretningen og ringer på. Døren låser op og jeg bliver lukket ind i et glasbur, hvor jeg afventer godkendelse. Signalet lyser rødt, gult og grønt, og jeg kan begive mig ind i etablissementet.

Pigen, der byder velkommen i skranken, er lyshåret, mild og smilende. Hun er klædt som Kronprinsesse Mary og bærer en petit dueblå nederdel, en let skjortebluse med volanter og en diskret perle i halsen.

Jeg bliver henvist til første sal. På vejen møder jeg en thailandsk slave, der går og pudser glastrappen. Hun nikker, smiler underdanigt og vi hilser.

På etagen er der opstillet små konsultationsborde i glas, med hver 2 flødefarvede læderbetrukne stole. Væggene er prydet af blanke montre, som rummer Philip Patek, Rolex, Chanel, Breitling, Omega, Tag Heuer.

Ved et af bordene sidder to mænd, i fri dressur, over et par café au lait. De er iført lyse skjorter, lækre lædersko, dekadente tasker og ligger henslængt over stolene. Man får ikke en fornemmelse af, at det skorter på hverken selvtillid eller ideen om egen betydning og fantastiske meritter. Den selvfede arrogance kulminerer, da talen falder på fremtidsplaner og den ene nonchalant proklamerer, at han skal ferierer i Dubai, hvilket den anden synes lyder som en deliciøs form for adspredelse.

Jeg går ind i urværkstedet, som befinder sig i en afgrænset glaskasse. Stemningen er alvorlig og jeg får fornemmelsen af, at være deltager i et betydningsfuldt eksperiment, der omhandler menneskets fortsatte eksistens på jorden. De ansatte ligner aspiranter til "NASA Airborne Science Program 2014" og bærer hvide laboratoriejakker, med blå ottekantede emblemer, hvorpå der er broderet ”Rolex” i guld.

Jeg bliver mødt af en konsulent, der, iført sorte markante briller, viltert rødt hår og ditto skæg, kigger indgående på mit ur. Med en bekymret mine vender han det op imod lyset og drejer det. Dernæst lægger han det på disken og betragter først fronten, dernæst bagsiden.

Med undtagelse af kvantefysikkens grundlæggende principper, jordklodens bane omkring solen og rotationsaksens hældning samt min skostørrelse, skal jeg besvare alle tænkelige spørgsmål i mellem himmel og jord. Rolexmanden forklarer, at informationerne er relevante, eftersom service er uden beregning, hvis man overholder visse kriterier og tilmed har erhvervet uret hos dem. Jeg smiler, og forsøger at ligne en der just har booket en forlænget weekend på Burj Al-Arab.

Jeg angiver, at eftersom de åbner urkassen, da er det nok mest hensigtsmæssigt at trykteste uret samtidigt. Han ser brat op fra pc’eren og ligner en, der får at vide, at NASA’s rumprogram anno 2014 er aflyst.

Medmindre alle pakningerne skiftes, da er tryktestning ikke en mulighed, siger han bestemt, og forklarer bestyrtet om en klient, der fik sit Rolex ur tryktestet, før en økologisk dykkerferie til "Dolphin Bay Hideaway". Imidlertid blev pakningerne ikke udskiftet og uret tog således vand ind. Til trods for, at de økologiske havpattedyr naturligvis ikke havde bemærket noget, da havde det været en kedelig affære at snorkle rundt i Det Caribiske Øhav, med et guldbelagt Rolex ur, der gik for langsomt. Med en indforstået mine ryster jeg forfærdet på hovedet, over dette tarvelige scenarium, som Rolexmanden skitserer.

Da den økologiske ferierende efterfølgende dukkede op i forretningen, var han, med rette, rasende, og havde nær væltet hele butikken, samt Kronprinsessen, i ren og skær arrigskab. Rolexmandens røde manke løfter sig fra hovedet, han skærer ansigt og er svært oprevet. Jeg nikker, spiler øjnene op og medgiver, at der må have været ganske horribelt i det tropiske paradis.

Da jeg ikke planlægger dykkerferie til "Dolphin Bay Hideaway" foreløbigt, bliver vi enige om, at en tryktest ikke er en absolut nødvendighed, og aftaler at jeg kan afhente uret den følgende dag.

Jeg tager afsked. Med Rolexmanden, slaven og Kronprinsessen.