Læs dagbog

Til Bambi Manden

En side i dagbogen "Alea Jacta Est."
Skrevet af Chloe 11. januar 2016 12:16

Kære Bambi Mand.

Det her er fuldkommen absurd, ubegribeligt og tragisk. Helt, helt forkert. Jeg er dybt berørt. Her er mine tanker.

Virkeligheden er, som den er. Det er i ikke-eksistensen, tabuerne og i det uforløste, at menneskets største tragedie findes. At leve i overensstemmelse med det, som er, vil altid være stærkt. Modigt.

Jeg havde en bekendt, hvis mand var sløj, uoplagt. Han frygtede så meget for lægens dom, at han ikke turde opsøge samme. Tiden gik og han fik det ikke bedre, kun værre. En dag så døde han. Uden nogensinde at have konfronteret virkeligheden. Sig selv. Heri findes den største menneskelige tragedie. Ikke at turde virkeligheden - aldrig i virkeligheden selv.

Således er min påstand, at man ikke kan fejle, hvis man lever i overensstemmelse med det, som er. Du ser den uforfalskede virkelighed i øjnene, hvilket er beundringsværdigt. Rigtigt. Virkeligheden er forkert, dit syn på den rigtigt.

Kh
Chloe