Læs dagbog

Skal holde julefrokost med veninderne i morgen, men goder virkelig ikke. de gider jo ikke mig. De vil bare udnytte mig for derefter at grine bag min ryg... Ved ikke hvorfor jeg overhoved gik med til det. Hertil tror jeg de er sure på mig. Den ene veninde har ikke skrevet eller ringet i 2 ugers tid, den anden lover at ringe men gør det aldrig. Hvorfor er jeg så bange for at blive forladt at jeg hænger ud med dem? Er jeg virkelig så desperat? Det må jeg jo være... Det samme med familien de pisser også bare på mig. Hvis jeg var væk ville de ikke opdage det, eller jo for så ville der ikke være nogen til at køre dem rundt eller de ville ikke have en der var så dum og grim at de ville få det bedre med sig selv.
Hvis bare man kunne flytte ud et sted hvor der ikke fandtes mennesker. Bare mig og måske en hund eller kat...
Hende der havde skrevet til mig forleden, jeg ved ikke helt om hun havde skrevet eller om det noget jeg har forestillet mig. Kan ikke se beskeden og da jeg skrev og spurgte om hun havde skrevet gav hun intet svar. Hun er nok også sur eller noget på mig...
har det ikke særlig godt nu. Det føles som om jeg har et hul der bare vokser. Der intet der hjælper, måske cutting, men prøver at holde op med det. Har også lyst til at slå mig selv, men det går heller ikke... Nu sidder jeg og drikker, måske det hjælper.
Træt af det hele, gider ikke mere. Det hele er bare noget møg...