Læs dagbog

Nogenlunde

En side i dagbogen "tandlæge"
Skrevet af Mælken 6. marts 2019 09:07

Det gik nogenlunde hos lægen i går.. ja følte ikke rigtig han gad lytte til mig og at jeg selv mere eller mindre skulle finde en løsning ..
Ja jeg har været hos ham før og han har ikke den store empati åbenbart ..

Nå men altså jeg har fået noget angst medicin der hedder Aritavi det er Cymbalta bare den billige udgave eller noget . Det har jeg åbenbart fået for flere år siden ja det skulle hjælpe på min angst .
Jeg skal også ringe til en psykiater og bestille tid. En jeg har gået hos før som bor i centeret det er fint nok men han har sikkert ikke tid før jeg skal på hospitalet men det er ok .
Bare jeg har min medicin så jeg måske ikke er så bange.

Men jeg VIL bare opereres og jeg skal nok få dem overtalt når jeg skal ud på hospitalet den 21 Marts .. gider ikke det her mere .. smerter og stress og hele tiden gå og bekymre mig .

Ja jeg vil ikke i skole i dag .. jeg kan ikke overse det og jeg har jo fået en sygemelding på skolen .. jeg kan mærke hver gang jeg tænker på at skulle ud så får jeg bare ondt i maven igen ..

Ja lige nu vil jeg bare bruge tiden på at passe på mig selv og blive klar til operationen .

I dag skal jeg bare vaske tøj he he .. manden kom så sent hjem i går at han ikke kunne nå at vaske så den ære har jeg fået i dag . Det plejer han jo ellers at gøre .

Jeg vil også bare sove og slappe af .. samle kræfter og hygge mig .

Sender søde JHN masser af krammer og håber du har en god dag uden stress og larm .
Ja livet er hårdt og vi kæmper begge to så godt vi kan . Det betyder rigtig meget for mig at du støtter mig og at jeg kan støtte dig når naboerne larmer for meget .. åh ja altså ...

Ja godt der er styr på skolen og jeg ikke skal stresse over det .

Jeg håber også snart jeg får styr på denne her dumme angst jeg kunne jo mærke det igen i går da jeg skulle til lægen også selvom jeg vidste der ikke ville ske noget så fik jeg ondt igen igen ... ja angst er ikke sådan noget man spøger med .

Men søde ven jeg tænker på dig .. ser du forresten skiskydning jeg har set der er noget skiløb men ved ikke om der er skiskydning men tænker bare på dig .

Hav nu en god dag . Knus til dig

Kommentarer fra andre brugere

Hej Mælken

Det er godt nok længe at vente på en operation med en så stor vækst i maven. Den må presse på den indre organer, siden du har haft svære smerter. Er du helt sikker på, at der ikke er kræft i den?

Ellers må du tage den med ro de næste uger frem til en mulig operation. Du mærker virkelig ingentig under operationen og mærker heller ikke at du er væk og sover.

Første gang jeg skulle opererets var for fastklemet brok, noget der ikke kunne udsættes, var jeg nervøs, men der var ikke noget at være nervøs for, fandt jeg ud af, da det hele var overstået.

Jeg kan skrive meget om hvor lidt jeg var bange for den næste større operation også i maven. Men din angst har overtaget den del af styringen og lægerne er sikkert bange for en gentagelse, da en aflyst operation er ressourcekrævende, for de (kirurgerne, narkoselægerne og operationssygeplejerskerne) har ikke andet i hovedet, Så de viger måske tilbage nu, dog med den viden, at din vækst i maven også kan blive vitalt, på grund af de hårde smerter og scanningerne, hvis det ikke opereres, men de tænker nok, at du selv skal være med på idéen.

Jeg håber, du får en tid hos psykiater inden den 21. marts, men der er, hvis du er uheldig, halve års ventetid. Måske du tidligere har gået hos en, så du kan komme hurtigere til.

Jeg håber meget at de vil lykkes for dig, at gennemføre en operation. Husk at, de 2 første minuter med at du kommer op på et leje og spændes fast, så du ikke falder på gulvet samtidig med, at du får drop med bedøvelsesmiddel, er de sværeste 2 minuter, hvis du ikke har fået fx. stesolid. Der går kun 2 minuter, så er du væk og mærker intet. Når du vågner op, føler du en befrielse.

Skrevet af Anonym, 6. marts 2019 11:10

Hej Mælken

Hm ja, den læge! Ja, hvad skal man sige. Men godt at du har fået noget mod angsten, det skal nok hjælpe dig, og ellers kan du måske få noget "her og nu beroligende" på sygehuset også. Det skal nok gå, søde ven, og jeg ved, du kan klare det. Du er mere indstillet på det nu, kan jeg mærke. Jeg tror på, at du kan det!

Godt at passe lidt på dig selv så du ikke stresser og får ondt. Ja, så skal tiden bare gå, indtil du kan komme til. Jeg håber, at det vil gå godt med at snakke med dem på sygehuset. Jeg tænker, de er vant til, at folk ikke magter det pga angst, så de vil forhåbentlig være forstående.

Jeg ser ikke skiskydning for tiden, men jeg tror, der snart kommer … VM? Haha, jeg kan ikke huske det, måske er det EM. Men det håber jeg, jeg kan se. :)

Og så øver jeg mig fortsat på ikke at stresse over naboerne, selvom det er svært. Tak for støtte!

Pas nu på dig selv, søde ven. Det skal nok gå det hele. Mange tanker og en hel masse krammere fra jhn

Skrevet af JHN1, 6. marts 2019 11:37

Kære Mælken.

Jeg har læst om din indlæggelse og der var jo flere ting som ikke gik efter bogen og forstår godt din angst nu.
Jeg tænker, at det er smadderærgerligt for dig, men forløbet var langt fra i orden eller okay.
Øv - men der kan og skal rettes op på det <3

Jeg var selv igennem en stor operation for 5 uger siden og den var livsnødvendig, så jeg måtte bare ligesom sige 'no shit Sherlock til mig selv'... ;)
Dog!
Jeg forberedt mig rigtig meget og samme tænker jeg, at du kan til næste besøg.
For det er vel en forsamtale, som du skal til?

Nu ved jeg jo ikke, hvad du er allermest bange for, men skriv det hele ned og fortæl.
Jeg snakkede med en anæstesilæge og var meget ærlig og jeg fik alle mine ønsker opfyldt.
De ved jo godt, at hvis man er angst eller har PTSD, så er det smaddervigtigt, at det fungerer, når man skal opereres.

Du blev akut indlagt, men og - nu er der heldigvis tid til, at planlægge hvordan de hjælper dig bedst og mest muligt, før du skal hen til operationsgangen og det s k al de da også gøre.

Be om ekstra beroligende. Be om at få skrevet i journalen, hvor bange du er og hvis du vil have en pårørende med, indtil du er helt bedøvet, så bed også om det.
Hvis du vil spørge om noget, så vil jeg gøre mit bedste for at svare dig.

Og du har ikke været for meget.
Jeg ville heller ikke kunnet have håndteret, at ikke få beroligende, ingen støtte og så bare op på et operationsbord.

Kærlige tanker, Imo

Skrevet af Imozopia, 6. marts 2019 17:54

Udskriv

Tip en ven