Læs dagbog

Er kommet ind i en god stime med at skrive herinde, jeg ser frem til at skrive min daglig indlæg, går og brygger på det indimellem, tager en tanke og giver den liv.

og tak til kommentaren til indlægget fra i går, jeg er ikke den eneste der går og tumler med det mest dyrebar gud eller hvad der nu er der har givet en, nemlig livet. Det var en god kommentar. Nu hvor jeg tænker mig om har jeg hørt begrebet mikrodepressioner men kan ikke finde det nogen steder. nok om det ellers går det hele i ring.

Er ude hos mine forældre på mit gamle værelse som er blevet indrettet til at man kan tage nogen nætter det gør jeg gerne ved juletid og når jeg skal passe huset, når de drager ud på ferie. Mine forældre har ikke samme eventyrtrang som mig, men de er også op i årene men i fuld vigør nu ved jeg ikke hvordan de var som helt unge jo min far var vist det man kunne kalde en "møgunge" ikke guds bedste barn, en rod kært barn har mange navne, så kom min mor og satte ham på plads engang i halvfjerdserne. de har trods alt et temmelig stort hus, de har skrevet op til en mindre lejlighed til deres sidste dage og nætter af deres livets efterår. Er det ikke lidt deprimerende at snakke om livs efterår, om 4 år er jeg 40 og har forhåbentlig mange gode år i endnu, men jeg vil helle sige at jeg stadigvæk er i mit livets forår og hvorfor ikke lade alting være grønt, dejligt, solrigt og lunt og blå himmel... og serenader af fuglesang. af frygt for at det hele bliver patetisk... men hvad pokker hvis bare ikke jeg synes det!