Læs dagbog

Det virker helt skørt, men har gået og tænkt på om jeg mon er misundelig på min niece. Hun er noget af det dejligste, men hold op hvor får hun også bare meget kærlighed, hjælp og opmærksomhed - noget jeg har ønsket mig hele livet.

Hun er lige blevet flyttet til en ny børnehave, fordi den anden ikke var god for hende og hun var ked af det. Det er jo godt at hun er blevet flyttet. Men jeg sidder bare med en følelse af, at jeg ville ønske nogen ville gøre det samme for mig.

Hun får virkelig meget opmærksomhed. Gaver fra mine forældre, mine forældre passer hende tit og laver alt muligt hyggeligt. Man kan ikke have en samtale med nogen, når hun er i rummet, fordi al fokus er på hende. Jeg ville ønske mine forældre så mig på samme måde.

Og hold da kæft, hvor lyder jeg latterlig og barnlig, når jeg skriver de her tanker.

Men jeg ville bare gerne være vokset op med den støtte, kærlighed,. opmærksomhed og omsorg, for så havde mit liv måske set helt anderledes ud.

Det er ikke fordi jeg ønsker noget som helst dårligt for hende, jeg ender bare med at sidde og være ked af min egen utilstrækkelighed og min ringe evne til at se de gode ting. Hun skal jo nok nå at opleve sin del af svære ting i livet og jeg håber da også hun bliver bedre til at tackle livet end jeg er.

Det er helt vildt skørt at sammenligne sig selv med en 2 årig.

Men hun får bunkevis af kram. Hun får lov til at græde når hun er ked af det. Hun får lov til at lave ulykker.

Jeg ser på hendes uskyldige livsglæde og barnlige optimisme og ville ønske at jeg stadig havde min og at jeg var blevet et stærkt menneske.