Læs dagbog

Jeg har egentlig haft nogle gode dage. Faktisk har de været rigtig gode, men jeg tør ikke indrømme, det for jeg vil helst ikke falde så langt hvis der nu kommer dårlige snart.

Søndag arbejdede jeg et par timer på noget til specialet, fik vasket tøj, ryddet op og så cyklede jeg ud i skoven ved vandet og gik en rigtig lang tur. Jeg så en masse dyr, knopper og farver. Det bedste var, at sidde med ryggen oppe af et træ med ansigtet i solen, mens jeg lyttede til vandet.

Tanken 'Måske skulle jeg have været gartner' sneg sig ind, men tror måske det er fordi min far er gartner og jeg ønsker hans anerkendelse. Jeg tror i hvert fald ikke jeg ville egne mig som gartner, for min krop ville ikke holde til det og jeg er ikke så god til at holde planter i live.

Igår var jeg på arbejde og til pilates. Jeg havde et par timer hvor jeg egentlig syntes det gik ret godt og hvor jeg kunne koncentrere mig. Pilates var dejligt og jeg fik en god snak med min mor, som er blevet mere åben at snakke med. Hun sagde at jeg nok altid ville have de her perioder, indtil jeg accepterede at mit sind er som det er, med sine styrker og svagheder som jeg må lære at få det bedste ud af.

Mørket ligger og lurer, men jeg kan holde det i skak i de her dage. Jeg har stadig tanker om hvad meningen med livet er, hvad min plads er, om jeg nogensinde kan finde ro og om jeg mon kan lære at leve. Jeg kan dog abstrahere fra dem og fra uroen og lave noget selvom de er der. Jeg håber jeg en dag når til et sted hvor jeg ikke skal passe så meget på hele tiden.