Læs dagbog
Ked af det
En side i dagbogen "Igen og igen og..."
Skrevet af PernilleH 27. april 2016 09:50
Jeg skulle have været på date igår, men blev brændt af. Fik en besked efter jeg havde ventet i over en time om et forsinket tog. Jeg havde været nervøs for det hele dagen, fordi jeg var spændt og fordi det var lidt grænseoverskridende.
Igår følte jeg ikke så meget. Jeg tænkte bare nå okay, sådan kan det jo gå. Fik dog sagt at det kunne have været rart med en besked lidt før, så jeg ikke sad der og ventede og var nervøs.
Idag er jeg ked af det. Det er ikke sjovt at blive brændt af.
Jeg har lyst til at græde, men jeg kan ikke. Jeg vil gerne have det ud af kroppen, men i stedet er der en rastløs klump i mit bryst som lammer både krop og sind.
Det er jo okay at være ked af det. Der behøver ikke engang altid være en grund. Rationelt og emotionelt ved jeg, at det er okay at blive ked af det, men jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke det, så det sidder fast indeni.
Kommentarer fra andre brugere