Læs dagbog

Problemet med socialismen i det moderne Europa, og det eneste alternativ til højreorienteret kollaps.

Vi kan lige så godt være ærlige omkring det; venstrefløjen er fanget i sit eget net: "Alle mennesker er lige værd, og der skal være plads til alle." Hele vores politik er formet derefter.


Deri den største krise for Europa og dansk politik i nyere tid, for hvordan formulerer man, ud fra venstreorienteret præmis, at der ER forskel på folk..?


Hvordan formulerer man, ud fra et smukt næstekærligt perspektiv, at der, i den ånd, er plads til nogle, men ikke til alle..?

Hvordan forklarer man, principielt set, og fra et solidarisk synspunkt, at "alle er lige værd, men nogle er mere lige end andre."?

Deri venstrefløjens, og Europa's, største akilleshæl i disse år, for selv om der i den grad er brug for et opbrud med traditionel tænkning, så er der ingen måde at skære den Ghotiske Knude over på, uden samtidigt at gå på massivt kompromis med hele den måde vi arbejder på politisk, og i relation til den måde, borgerne tænker på i samfundet.

I Danmark ser vi symptomerne på problematikken med al tydelighed. DF vandt valget, og vil blive ved med at vinde, så længe venstrefløjen ikke anerkender sin begrænsning, og sit ansvar.

Kort sagt, så længe DF får flest stemmer, og det bliver de ved med så længe indvandringen fortsætter, så vil de blive ved at pege på en højre-regering; og derved udhules vores solidariske samfund, ufravigeligt, indefra, og imod borgernes egentlige vilje, simpelthen fordi venstrefløjen, af rent princip, ikke kan gøre op med genstanden for den almindelige borgers frustrationer.

Dilemmaet er udtalt, berøringsangsten massiv og krisen endnu værre: ingen på venstrefløjen kan, vil og tør røre ved det eneste fornuftige alternativ - det eneste alternativ venstrefløjen har til egen-udslettelse - national socialisme, med en ildtang.

"Hitler gassede 7 millioner jøder!!" plejer at være parolen, hvorefter ethvert tiltag til fornuftig tænkning lægges hen med en hovedrysten.

Imidlertid, for at gribe omtanke før panik, så må vi etablere vores dilemma.

Vi har, her i 2018, 65.000.000 mennesker på flugt. 65 Millioner. Hvoraf en massiv del for nuværende søger ind i Europa.

Hvor er det tal henne i 2020? 2030? 2050? 2100..?

Vi kan kun gisne, men med den nuværende udvikling, er danskeren, den danske kultur og disses majoritet, i Danmark, truet over de næste 100 år.

Det er et fakta, og vi kan ikke vende det blinde øje til problematikken: det sker, det kommer til at ske og det er kun et spørgsmål om hvornår. Vores politik, specielt på venstrefløjen, må simpelthen forholde sig til det, og vi må indrette vores programmer efter det.

Kort sagt, fakta er; siger vi ikke stop for masseindvandringen mere eller mindre omgående, så er - og jeg siger dette med bævren - den kaukasiske dansker i et mindretal, i vort eget land, inden for en overskuelig årrække; demografien taler sit eget sprog.

"Fint!", Kan du så sige; "Hvad så?"

Hvortil det eneste svar er; "Har du set Palæstina?

- Gider du være ham, dine børnebørn forbander, som de jages væk, fra deres eget land, kastende med Molotov-cocktails, under beskydning, for at komme af med deres frustrationer...?

Det er fint med din omnipotente solidaritet, men hvor skal VI - vores børn - være, når vi, som forældre, har givet deres land væk til andre?"

Det bringer os tilbage til national-socialismen.

Hitler fejlede. Ja. Og nej. Etniske udrensninger er IKKE et mål, eller på nogen måder bærende for en undskyldning, men at vælge at beskytte sit, sine og sin kultur, er.

Vi må simpelthen vågne op.

Nej, vi skal ikke igang med masse-deportationer, overhovedet, men vi skal have gang i en venstrefløj, der bukker sig for visdommen i, at vi Ikke KAN redde en hel verden, der tænker så radikalt anderledes end den måde, vi er opdragede på, og slet ikke når vi er 5,8 millioner mennesker, imod 7.6 MILLIARDER andre mennesker, der ikke har vores værdier.

Vi skal have gang i en venstrefløj, der indser, at vores solidaritet er værd at beskytte, men at vi IKKE har kræfter til at bære hundreder tusinde af borgere, der ikke er det.

Vi må have gang i en venstrefløj, der indser, at vi har noget her i Danmark, der er noget VÆRD, også selv om vi må tage et stød i vores godmodighed for at BESKYTTE os selv.

Og vi må have gang i en politisk venstrefløj, der indser, at manden på gulvet er MÆTTET, og at tale han sag, er at beskytte HAM - Ham, der, rent faktisk har hjemmel til at stemme på sine politikere, i hans land - og ikke 65.000.000 mennesker, der er ham fuldkommen uvedkommende.

Når du ikke ham, som politiker, så giver han dig fingeren, og stemmer på DF, og så er alt alligevel tabt, for os på venstrefløjen.

Simon Gustav Rosenkilde