Læs dagbog

Så står man der, midt i opvasken, med tårerne trillende ned af kinderne, snottet løbende ud af næsen, sorgen ædende sig igennem hjertet; hun ER væk, og hun kommer aldrig tilbage.

Det er slut.

2 år er gået sådan nu; overvejende siddende på min pind, i opslidende smerte; alt-ædende smerte, og det eneste, der har været at gøre ved det var, at vente.

En strategi, der har været mit anker i næsten fyrre år; hvis det er hårdt, så vent det væk; små kig frem i virkeligheden, der gav en allerhelvedes masse tæv, og så tilbage til den gode gamle strategi; vent det væk.

Den virker ikke, for der er gået fyrre år på den måde, og livet har en udløbsdato; der skal simpelthen ændres fremgangsmåde. - Som den PTSD-ramte, der mærker sig selv med terapien igen, således også her: livet har en udløbsdato, og der sker intet, hvis man ikke GØR noget.

Således erfaringen, således motivationen, således begyndelsen, og min første opvask i 3 år, hvor man.. Pludselig, kan MÆRKE noget; det første af det: Sorg.

Pladen blev sat på (Link), og opvasken begyndte; sorg.

Sorg.

Sorg.

Sorg..

Flere gange behovet for at vende tilbage, sætte mig ned, vente.. Men.. Livet har en udløbsdato, og..

Snot ned fra næsen, tårer ned af kinderne, et hjerte, der skriger på sit hjem, men.. Fremdrift, udvikling, beslutninger.

Det GØR ondt, men livet fortsætter, uanset om du er med eller ej; det ER smerte, men.. Livet fortsætter, uanset om du er med eller ej..

Opvasken var nem nok, når det kom til stykket - forestillingen om den har været et mareridt - men den var nem nok.

Smerten er, efterhånden, også til at rumme; det GØR ondt, men.. Livet fortsætter, uanset om du er med eller ej.

Get busy living, or die trying.

S.
03:29, Amager.

https://www.youtube.com/watch?v=7gV3g9LCvPc