Læs dagbog

Allerførst 1000 gange tak for de hilsner jeg fik i sidste dagbog. De har rørt mig meget :) så tusind tak for dem :)

Der er gået lidt tid.. faktisk snart en måned. Og efter omstændighederne (med angst og ocd som hovedemne) har jeg det godt.

Jeg skal have undervisning i angst d. 28. 2 og d. 7.3 De to gange, og så en gang i maj starter der et gruppeforløb op som jeg står på venteliste på.

Måske kan jeg få tilbudt at en ergoterapeut kommer hjem til mig, men dette er ikke på tale endnu da de først skal have det op på møde igen igen.

Så lidt sker der her på det område.

I forhold til herhjemme så forsøger jeg at tage det ganske stille og roligt stadig, jeg er startet op på skolen og nyder at komme derind.
I denne uge har der været specialuge, fordi der er vinterferie. Så der har vi rigtig hygget. I onsdag var vi ved slettestrand og samle sten og gå en tur, og spise madpakker ved et bord-bænke-sæt. Så hyggeligt, selvom det var lidt koldt.

Jeg får stadig gået ture på de præmisser jeg nu kan, nu da der er alm dag for mig igen, så skal det passe ind det hele, og det skal jo heller ikke være sådan at jeg stresser for at de ture skal gåes. Så jeg tager det roligt og der er nogle dage hvor der bliver gået mere end andre, men det er fint for mig. Der skal jo finde plads til det hele.

Rengøring herhjemme halter stadig, men jeg har mere overskud til lige at tørre en klud over et bord og deslige, så det er blevet lidt nemmere.

Men noget som er ændret desværrre, er min bostøtte. Jeg har skiftet bostøtte, meget meget desværre.
L skulle prøve et andet job af i et år. Om hun kommer tilbage må vi bare håbe. JEG håber.
Håber så meget at hun vil være bostøtte igen, hos mig, hos de andre, for hun var og er virkelig en fantastisk bostøtte som jeg virkelig mangler stort for tiden.

Jeg har jo i den forbindelse fået en anden. Hun er okay, men er jo ikke L. Men må bare forsøge at lære hende at passe også. Hun er rar og stille og rolig, men mangler det andet. Det er svært og tager jo tid når der er sådan et skift. Men jeg holder ved. Det er det bedste for mig lige nu.

I forhold til indlæggelsen, ja det gik vanvtittigt hurtigt, men der må være nogen der så mig, og i og med at de troede der var noget psykose inde over så ville de nok være sikre.

Men det er angst og OCD jeg har. Og det kan jeg jo så arbejde med.

Jeg fortryder stadig ikke at jeg sagde ja til indlæggelsen, det var det rigtige for mig. Og selvom jeg er utryg lidt ved det hele, så står jeg stadig op, og jeg tager mine piller som jeg skal. Glemte det en morgen, og det gør jeg ej mere hehe.

Pas på jer selv derude, jeg tænker på jer. Men jeg kommer ikke helt så meget på nettet, andet end på min tlf så måske går der lidt tid før jeg kigger ind igen. Men som jeg sagde før, jeg tænker på jer.

Knus og tanker fra Tvivleren