Læs dagbog
Da jeg valgte at leve
En side i dagbogen "Unavngivet"
Skrevet af Unavngivet 12. januar 2020 00:28
”Hvordan kan du altid smile og være positiv?”
Det kan jeg bestemt heller ikke - jeg har også dårlige dage hvor intet fungerer
Men når jeg engang har været der hvor de ting der burde være normale ting, var en kæmpe kamp for mig
at jeg stod op fra sengen
at jeg fik spist et helt æble
at jeg tog strømper på
at jeg åbnede vinduet og fik frisk luft
eller hvis jeg en sjælden gang fik bevæget mig væk fra sengen.
Bare ned af trappen og op igen kunne det føles som om jeg havde vundet i lotto
Folk kan sagtens sige at jeg skal komme med ud og gå en tur eller være social. De aner ikke at blot det at tage tøj på kan virke håbløst. Det er ikke til at beskrive. Og alligevel prøver jeg.
Men mest symbolsk af det hele er,
at når jeg engang er blevet anbefalet medicin af min terapeut fordi der ikke er andre udveje for mig - og min læge vælger at afvise at jeg har en depression.
Så skal jeg fortælle dig min ven.
Da jeg sidder i bilen, slukket i indkørslen, og overvejer om jeg skal starte den igen og køre ud mod en bro for at slutte al smerten.
Så blev jeg nødt til at finde al den styrke jeg havde inde i mig. Det hele. Det skulle jeg samle i en kugle. Hver eneste del af styrken fra mine fingre til mit hjerte skal samles. Og lige der skal det hele bruges på én gang.
Til ikke at give op. jeg MÅTTE ikke give op. Der ER altid en vej!
Har du følt det samme? Få noget hjælp. Ræk hånden ud
Så når du har stået med dit liv i dine hænder og valgt at leve det. Så kan du kun være positiv og glad over at du overlevede. Alle andre problemer er blot bagateller.
Kommentarer fra andre brugere