Læs dagbog
jeg tænker på kærlighed
En side i dagbogen "Når jeg ikke kan sove..."
Skrevet af Vilhelmine 5. september 2014 00:06
INTIMITET
er at blive voldtaget over køkkenbordet mens man græder over det ødelagte fad på gulvet
KÆRLIGHED
er at blive slået i ansigtet med flad hånd af ens kæreste og blive kaldt luder med spyttende foragt på grund af den røde læbestift og det nye hår
FØLELSER
er den stress der jager igennem mig når jeg ikke ved hvor han er, og han lovede at komme over kl 20.
FORSTÅELSE
er den ligegyldighed der opstår, når jeg siger at jeg har det skidt, ham der siger "og hvad s så" og hans ansigt der vender sig tilbage mod fjernsynets pixels.
SEX
er når han vil tage kvælertag på mig i badet, når jeg troede vi skulle være tæt
ANERKENDELSE
er når han siger jeg højest er gennemsnitsligt, intet at blive så begejstret over, når en veninde roser min seneste udgivelse
DEDIKATION
er når jeg står alene på stationen efter at komme hjem fra ferie, og han igen har glemt hvad tid
ØMHED
er den pik, han maser ind i munden på mig så jeg gagger, når han godt ved jeg er forkølet
BEGÆR
er det vilde blik han får i øjnene når jeg først forsøger at kæmpe tilbage og til sidst bare er der som en forladt krop på en madras
RESPEKT
er hans spottende latter når jeg fortæller jeg fik 12
OPMUNTRING
er når han siger, at jeg kun fik 12 fordi jeg har spillet legesyg overfor censor
ACCEPT
er da han finder min medicin mod angst og hælder dem ud i toilettet og fortæller mig ved middagen at jeg ikke skal spille offer, angst er forbeholdt soldater som ham, jeg kender intet til frygt.
OPMÆRKSOMHED
er at ligge ubevægelig af skræk på bunden af ridebanen efter en stridslysten hest smed mig af i lange minutter, og ham der skal tale færdig i telefonen før han går ned og ser efter.
Jeg tænker på kærlighed, jeg tænker på dig.
Kommentarer fra andre brugere