Læs dagbog

Der er gået hul på noget i mig, og nu græder jeg inde i min seng.
Min kæreste kommer om en time, og jeg har lystil at være ærlig overfor hende, men det er ikke hendes kamp, og det er ikke fair at det er hende der skal have sårrene fra kampen.

Ting forfølger mig, og jeg kan ikke længere komme foran dem, forudse hvornår eller hvordan det rammer. I stedet står jeg nu stille og skal til at optrevle hele det her spindelvæv, hvor uheldige er blevet indfanget af mine mange lovninger, som jeg ikke kan overholde.

Jeg skulle have været alene som psykologen foreslog, men jeg gik i panik og jeg lod det ske alligevel.