Læs dagbog
det falske sted
En side i dagbogen "Når jeg ikke kan sove..."
Skrevet af Vilhelmine 28. november 2016 22:25
hvor meget et liv kan forandre sig på under en brøkdel
af den tid
jeg allerede har levet
hvor hurtigt seks måneder kan passere
når jeg ikke forsøger at spole forbi dem
hvor mange store sko, der kan tilføjes til en lille smal entre.
helt præcist fire par,
fire par af dine sko
ser på dem når du ik er her
i går snusede jeg til den trøje du har glemt inde i stuen
hvor få timer der nu bruges alene, og ikke med den anden.
jeg ser dig ikke: tirsdag, onsdag.
du kommer altid igen torsdag
jeg siger: jeg har savnet dig
hvor har du dog været
fodbold, badminton.
spist i en kantine
jeg vender mig i den store seng indtil du er tilbage
det her monstrum har jeg købt for dig
her er plads
sorte, grove afklippede hår i vasken efter skægbarbering
nænner ik at fjerne dem
lader dem blive lidt endnu
indtil der kommer gæster
modvilligt tager jeg en klud
fjerner dit dna
gemmer lidt i en krukke
føler mig skør
smider krukken ud
fortryder
en tallerken mere på bordet om aftenen
må jeg tage mad igen
ja
du har god appetit
du er så god til at lave mad, du laver den bedste mad til mig siger han
jeg har aldrig lavet mad til andre end ham
han ved det ikke, men han er den eneste
helt specielt
eneste mand, jeg har haft
veninder siger: vi er alle meget overraskede
det er en mand
jeg elsker den her mand
tænk sig, jeg elsker den her mand.
en mand der springer ned i Føtex når det regner
og jeg har sat mit hår
ikke vil ud
ikke vil handle
se andre mennesker
han fjerner
uro i maven
og i benene
tunge møbler
tårer fra min kind
edderkopper
han siger: du er god til pool
jeg rammer ingenting
jeg rammer ved siden af
den hvide kugle ryger i det forkerte hul
aldrig hvor jeg skal
men han holder om mig når vi går hjem
jeg bekymrer mig om alt
er jeg mon en dårlig lærer
forstår kursisterne hvad jeg prøver at lære dem
kan mine kollegaer overhoved lide mig
han siger: du skal ikke være nervøs
du er dygtig
alle kan se det
du er så mange ting
jeg snakker hurtigt og gispende, han putter sin hånd på min pande, kysser den
jeg siger: vidste du at komodo varanen er verdens største nulevende øgle?
det ved han godt
for du har sagt det før
han griner ad det igen
han får nogle øl da vi er ude
jeg bliver stresset
fulde mænd
høj musik
jeg bliver stresset
han bliver rørstrømsk
et ord han ikke selv bruger
men det er hvad han er
siger: jeg tør ikke sige det til dig
men jeg elsker dig
det gør jeg virkelig
jeg kan ikke sove
af lykke
er bange for den forsvinder
min lykke
krymper sig sammen og
spæner af sted
opdager jeg er det falske sted
min psykolog bad mig skrive et brev
et brev til mig selv
der gør det klart at jeg snyder mig selv når jeg
finder på de her undskyldninger for at komme væk
for jeg er bange for af at alle trusler
så er jeg dog den største
at vores samhørighed kan brydes på sekunder
hvis jeg gav det lov
ser det i dit ansigt
når jeg går for hurtigt væk når du vil kramme
når jeg fjerner din hånd fra min lænd og siger hov hov
Kommentarer fra andre brugere