Læs dagbog

Jeg er vred. Jeg er ked af det. Jeg er helt ufatteligt skuffet. Jeg har mest af alt lyst til at råbe og skrige og slå og skælde ud. Men jeg orker det nærmest ikke engang. Og det vil heller ikke gøre nogen gavn. Det vil bare såre endnu mere. Der er jo intet vundet ved at jeg sårer ham, der sårer mig. Det bliver bare til en ond cirkel, der ikke fører noget godt med sig. Ringen stopper her. Smerten stopper her. Ved mig. På mig. I mig. Igen.

Ikke engang vrede kan jeg gøre godt. Faktum er jeg har ondt af ham. Min mand. Han har fortjent bedre. Jeg er ikke længere den kvinde han giftede sig med. Jeg har altid været ødelagt, den del har jeg aldrig lagt skjul på. Ikke over for ham i hvert fald. Men de sidste 1-2-3 år har været strenge. For os begge. Pga. mig. Det er altid pga. mig. Det er synd for ham.

Jeg er ikke stærk nok til at gå. Jeg ønsker ikke at gå. Jeg elsker min mand også selvom han til tider gør kampen sværrere for mig. Det gør jeg virkelig. Men det gør ondt på mig at se på ham, når jeg kan se, jeg gør ham ondt. Det gør ondt på mig at se, jeg sårer ham. Jeg er bange for at ødelægge ham.

Jeg ved godt, jeg ikke burde bebrejde mig selv. Jeg ved godt, jeg ikke burde føle ansvar for hans valg. Han vælger jo selv hver eneste dag at blive. Det må være hans ansvar at gå, hvis han ikke magter mig mere. Men jeg kan ikke lade være med at bebrejde mig selv. Det gør ondt på mig.

Hvis jeg så endda bare vidste, om tankerne var mine egne eller min syge hjernes. Hvis jeg vidste om det reelt er sådan jeg føler eller om det er min skæve hjerne, der igen spiller mig et puds. Hvis jeg vidste, hvilke af mine milliarder af tanker, jeg kan stole på ville det være nemmere. Hvis jeg ku' stole på mig selv, ville jeg ikke være så handlingslammet. Jeg ville ikke være så bange. For alting. For mig selv. Altid.

Men jeg kan ikke stole på mig selv. Hverken på min hjerne eller mit hjerte eller mit rationelle jeg eller sygdommen. Ingen af dem ved jeg, hvor jeg har. De taler ikke et sprog jeg forstår. Jeg kan ikke høre, hvem der taler. Jeg er ødelagt. For ødelagt.

/Zju