Læs dagbog

-Hvorfor insisterer jeg på, at glemme at være god ved mig selv?

-Hvorfor fortsætter jeg med at træffe de forkerte valg?

-Hvorfor lukker jeg alt, vitterligt alt, ind i min sjæl, når jeg godt ved, at jeg ikke kan tåle det?
Når jeg godt ved, at jeg ikke kan rumme det og at det gør mig ked af det, sur, vred, ulykkelig og utilregnelig?

-Hvorfor jagter jeg det "kick" et smil, et blik, en rap replik giver mig, når jeg godt ved, at det er et gamble?
Et gamble med mig selv, mit sind og mit velbefindende.
Når jeg godt ved, at det ligeså godt kan falde uheldigt ud, være til skade, gøre ondt på mig.
Når jeg ved, der skal så uendelig lidt til før jeg knækker, bryder sammen, trækker mig ind i mig selv med tårerne trillende ned af kinderne. Krøllet sammen i fosterstilling.

-Hvorfor magter jeg ikke at skærme mig selv?
Sige nej, lukke ned, lukke af, gemme mig væk?

-Hvorfor lytter jeg ikke til mig selv?
Lukker jeg ørerne fordi jeg ikke vil høre, hvad min krop fortæller mig?
Lukker jeg ørerne i håb om at hvis jeg ikke adlyder, vil min krop pludselig fortælle mig noget andet? Noget sjovere - noget, jeg hellere vil?

-Hvorfor er det så svært for mig at slappe af?
At være glad, være taknemmelig, have håb?

-Hvorfor tillader jeg andre at ødelægge mig? Hvorfor lader jeg andre træde på mig? Hvorfor siger jeg ikke fra?

-Hvorfor ødelægger jeg mig selv? Hvorfor gør jeg mig selv ondt? Hvorfor sårer jeg mig selv?

-Hvorfor er jeg afhængig af andre mennesker for at leve? For at kunne holde mig selv ud? For at kunne smile?
-Hvorfor har jeg brug for andres accept? Andres anerkendelse?
-Hvorfor betyder andre menneskers tanker, ideer og meninger mere end mine egne?

-Hvorfor ser jeg ikke mit eget værd? Hvorfor stoler jeg ikke på mig selv? Hvorfor indser jeg ikke, at jeg er et godt menneske?
At jeg har værdi? At jeg har et formål? At jeg betyder noget?

/Zju