Læs dagbog
Kære Zju
En side i dagbogen "Linedans med livet"
Skrevet af Zju 17. september 2014 14:53
Du kan ikke fikse hele verden. Du kan ikke fikse alle andre. Du kan knap nok fikse dig selv, så prøv lige at skrue ned og tag dig lidt sammen!
Det kan godt være du indimellem tænker at du ved alting og du er så meget klogere på livet og samfundet og alt muligt, men det er du ikke. Glem det. Hvis du virkelig havde så meget styr på alting, så sad du jo ikke i denne suppedas, vel? Nok er nok og du er faktisk røvirriterende det meste af tiden!
Luk øjnene, klap gællerne i og bland dig uden om. Du ved ikke hvad der er bedst for alle andre. Du ved jo ikke engang hvad der er bedst for dig selv - og hvis du ved det hører du i hvert fald ikke efter!
Hold dig på din egen banehalvdel!
/Zju
Kommentarer fra andre brugere